Debatindlæg: Teknik- og Miljøudvalgsformanden forventer altid en høflig og fair dialog

12. juni 2020 Debat Skrevet af: Ole Kæhler

Fredag morgen bragte SønderborgNYT et debatindlæg fra Svend Aage Bek, der kritiserede den opførsel, som han oplevede hos en medarbejder i Teknik- og Miljøforvaltningen. Borgmesteren vil sprøge ind til sagen i forvaltningen og nu svarer udvalgsformand Asse Nyegaard, som også fik kritik i Svend Aage Beks indlæg.

Aase Nyegaard, formand for Teknik- og Miljøudvalget, skriver:

Jeg har forstået, at det drejer sig om vedligeholdelse af et levende hegn i Guderup, og at sagsforløbet begynder, da beboere henvender sig til kommunen, fordi de frygter, at nogle træer i hegnet vil vælte.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er således, at det over alt i kommunen er borgerne selv, der henvender sig til kommunen, hvis de ønsker beskæring af et levende hegn. Det er også i kommunen borgerne selv, der står for denne opgave, og det fungerer langt de fleste steder rigtig godt, men betinger naturligvis, at naboerne til hegnet er enige om, at der skal beskæres.

Der sker herefter i korte træk det, at en fagmedarbejder fra kommunen afmærker de buske/træer, som naboerne/boligforeningen må fjerne. Hvis man derefter begynder at fjerne mere end det, der er givet lov til, påkalder man sig risiko for en politianmeldelse. Vi har forstået, at Svend Aage Bek i forbindelse med sin optræden, da den ulovlige rydning blev stoppet 3. april i år, har givet en uforbeholden undskyldning.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sideløbende har fagmedarbejderen konstateret nogle døde træer i bevoksningen, som kommunen til enhver tid har ansvaret for at fælde, når de vurderes at være i fare for at vælte. Dette er foregået efter bogen.

Status er nu, at noget af hegnet er ryddet mere end aftalt, så der er et hul, som dog med tiden vil vokse til. Resten mangler at blive tyndet ud, og her stiller kommunen sig naturligvis – som altid – til rådighed for i dialog at aftale en beskæring, som beboerne kan foretage.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jeg forventer altid en høflig og fair dialog – både fra vores medarbejderes og borgernes side.

Her kan du læse Svend Aage Beks debatindlæg.

6. december 2024 Gråsten, Samfund

Stærkt trafikeret bro bliver totalspærret i flere dage

6. december 2024 Gråsten

På grund af vedligeholdelsesarbejde i klapkældrene, hvor broklapperne skal stå åbne, er Egernsundbroen totalafspærret om natten i følgende tidsrum: Natten mellem mandag den 9. december kl. 22:00 til tirsdag den 10. december kl. 05:00 Natten mellem tirsdag den 10. december kl. 22:00 til onsdag den 11. december kl. 05:00 Natten mellem onsdag den 11. december […]

Læs mere...