Debatindlæg: Vild natur skaber sig selv – vi skal nemlig ikke blande os

17. marts 2021 Sønderborg Skrevet af: Redaktion

Byrådsmedlem Rikke Lock Harvig, Socialdemokratiet, skriver:

Jeg har bemærket, at Venstre vil gøre Sønderborg til Danmarks vildeste kommune.

Det er rigtig dejligt at Venstre nu også har fået denne nødvendige sag på deres dagsorden. Jeg må indrømme, at det ellers har været lidt opad bakke med interessen hidtil! Det bliver så spændende, hvad vi kan skabe med et samlet byråds opbakning.

Men, men, men! Det handler ikke om en æstetisk strandeng med flot flora, som vi alle kan nyde. Det gør stort set ingen forskel! Jo – isoleret set, er det da et sympatisk og godt projekt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det handler om plads og uorden.

Masser af plads!

Egentlig ikke så meget andet.

Jo selvfølgelig også forurening, sprøjtning og voldsom jordbearbejdning. Alt sammen noget der sætter naturen tilbage. Vi mennesker mener, vi har ret til at forvalte naturen, kontrollere den, tage pladsen og at naturen er til udelukkende for os. Det er et faktum, vi ikke kan komme udenom og som vi skal se i øjnene!

Tit mener vi også, at der skal orden på naturen og vi vil også gerne bestemme, hvad der skal blomstre og især hvad der ikke skal være der!

Artiklen fortsætter under annoncen

Sådan er naturen bare ikke.

Der er ikke noget, der er uønsket.

Naturen elsker brombærkrat, tidsler og brændenælder. De har alle tre en vigtig funktion.

Balancen har vi mennesker dog alt for ofte skubbet til. Vi arbejder basalt set imod naturen på en stor del af vores grønne arealer. Vi skal have ommøbleret vores tankegang og vi skal egentlig igennem en radikal kultur- og mentalitetsændring.

Sæt naturen fri

Vi skal sætte naturen fri! Vi skal have plads, ikke bare langs et lille stykke på gendarmstien. Men plads overalt. Plads i byerne, i vores haver, give langt flere arealer tilbage til naturen. Skabe sammenhængende arealer og grønne korridorer mellem dem! Frem for alt skal vi skabe den uorden naturen elsker! Naturen er vild, naturen kender ikke lige kanter, ikke forskel på uønskede blomster og ønskede blomster – det eksisterer ikke! Naturen er langt fra ordentlig.

Artiklen fortsætter under annoncen

Uanset hvad der findes i naturen – har det en funktion. Meget handler om gøre den skade vi mennesker har gjort, god igen. Det er faktisk hvad naturen gør – igen og igen og igen.

Jeg håber, og vil arbejde for at der bliver lyttet til dem der ved noget om det  her – og at der bliver hentet inspiration fra andre projekter. Mols-laboratoriet, rewilding projektet, at vi henter viden fra f.eks. Danmarks Naturfredningsforening, de unges klimaråd – og andre eksperter som vi er så heldige at have her i kommunen – ildsjæle som f.eks. Morten Ringive som står bag storkeprojektet i Augustenborg og har gjort en uvurdelig indsats i vores vandløb.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi har ekspertisen til at gøre en forskel!

Vi skal bare turde gå hele vejen. Ikke på grund af prestige i en national konkurrence. Selvom jeg synes det er en så fin måde at få det på dagsordenen. Sjældent har jeg da set så meget opbakning på tværs af partifarve – det virker!

Vi skal gøre det her fordi der er en biodiversitetskrise. Vi skal gøre det fordi naturen er ved at kollapse og et rekordstort antal af arter forsvinder hver eneste dag. Ganske enkelt skal vi gøre det, fordi vi som mennesker ikke kan isolere os fra naturen. Fordi vi er en del af naturen og er afhængig af naturen for vores simple overlevelse. Derfor!

Artiklen fortsætter under annoncen

Plads, uorden og langt mindre kontrol.

Give jorden tilbage naturen!

Det er dét, der skal til!

Naturen kan faktisk godt selv.

 

29. marts 2024 Sønderborg, Frivillige

Aabenraa Selvhjælp vil hjælpe seksuelt krænkede i Sønderborg

29. marts 2024 Sønderborg

Voksne med senfølger efter seksuel krænkelse i barndommen kæmper med psykiske og/eller fysiske følgereaktioner. De hyppigst forekommende er PTSD, angst, lavt selvværd, tvangsforestillinger, problemer med krop og seksualitet, selvskadende, suicidal eller seksualiseret adfærd, spiseforstyrrelser og stofmisbrug. Ventetiden for at komme i behandling er over to år. Det betyder, at borgerne ikke få hjælp hurtig. Vi […]

Læs mere...