Den 13. udgave af WoodSculpture fortsætter i dag, mandag

13. udgave af WoodsSculpture. Foto: Ole Kæhler

13. udgave af WoodsSculpture. Foto: Ole Kæhler

17. juni 2024 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

WoodSculpture, der blev brølt i gang med en motorsav søndag middag forsætter i dag og varer ugen ud, har siden 2012 været en årlig begivenhed – med coronasommeren 2020 som eneste undtagelse. Det er et samarbejde mellem Uwe Wolffs Fond og Sønderborg Kommune.

WoodSculpture er for længst blevet et tilløbsstykke for både borgere og gæster. Ofte kommer folk dagligt for at se, hvordan det går med arbejdet. Når ugen er ovre, bliver de færdige kunstværker fragtet til parken ved Augustenborg Project. Her vil de stå samlet frem til 16. september. Derefter kommer skulpturerne hjem til deres modtagere, skriver Sønderborg Kommune.

Artiklen fortsætter under annoncen

Både turister og lokale er velkommen til at komme og se kunstnerne arbejde – og også til at kigge indenfor i SOS Børnebyernes Café.

“Der er ret mange, som plejer at komme på besøg en gang om dagen, så de kan følge med i arbejdet på de enkelte skulpturer”, siger Finn Johansson fra Uwe Wolffs Fond.

WoodSculptures kunstnere og skulpturmodtagere: Jessica Cheng, Costa Rica: ’Dance it out’, modtager: Dykkerklubben Poseidon, Nordborg – Niels Rahbæk, Danmark: ’Dansen’, modtager: Christianskirken, Sønderborg, Soheyl Bastami, Canada: ’The Journey’, modtager: Cormall, Ragebøl – Zhang Yuchuan, Kina: ’Distance’, modtager: Udviklingsforum Nordals, Lommepark, Nordborg – Kamilé Krasauskaité, Litauen: ’Cairn’, modtager: Skodsbøl Landsbylaug – Martijn Smits, Holland: ’Slentre – Speed Up, Slow down’, modtager: Høruphav Brolaug – Anne Kragh, Danmark: ’Flow’, modtager: HAN Landsbylaug og Katherin Hubl, Tyskland: ’Dancing Fishes’, modtager: Sandbjerg Gods.

Artiklen fortsætter under annoncen

Her er der billeder af resultatet efter første ‘arbejdsdag‘.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...