Lørdag den 29. juni åbner BR i Borgen – kom og vær med

BRs butikschef Camilla Sørensen. Pressefoto
BRs butikschef Camilla Sørensen. Pressefoto
10. juni 2024 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Borgen Shopping i Sønderborg bliver fyldt med leg og sjov fra den 29. juni, hvor BR slår dørene op til deres magiske legeverden i centret.

Det betyder, at BR-butikken på Stenager flytter til nye lokaler i Borgen Shopping, men det er meget mere end blot en flytning. I de nye lokaler kommer børnene nemlig til at møde BR-kædens magiske legeverden nummer 18, hvor temaet er magisk zoo med blandt andet sjove fabeldyr, herunder en ”flyvende” lyserød elefant, en magisk enhjørning i et træ og grønne giraffer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Børnene kan boltre sig i en masse nye legeområder, blandt andet et stort Gabbys dukkehus inspireret af den populære tv-serie af samme navn. Her kan børnene lege og spille musik samt sidde i Racerkat. Børnene kan også slå sig løs i et Disney-klædeskab, hygge sig i et Magna-Tiles hvilemodul, lege i Paw Patrolleren, bygge løs i et LEGO klodsbassin og meget mere.

Camilla Sørensen, butikschef i den nye BR i Sønderborg, glæder sig til at tage imod alle legeglade børn i den nye butik på over 700 kvadratmeter.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi glæder os rigtig meget til at tage imod alle børn og deres forældre i vores nye magiske legeverden. Vi ser frem til at blive en del af Borgen og være med til at skabe leg og hygge i centeret. Med flytningen fra Stenager til Borgen får vi en mere central og tilgængelig placering, og samtidig får børnene nu endnu bedre muligheder for leg og oplevelser i butikken. Vi vil gerne skabe et univers, hvor børnene kan hygge sig og lege, mens de kigger på legetøj”, siger Camilla Sørensen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

På åbningsdagen kl. 10 klipper Fætter BR den røde snor til butikken sammen med et barn fra køen. De første 500 børn i butikken får en fin feriepose af Fætter BR, ligesom de kan glæde sig til popcorn, ansigtsmaling, skattejagt samt masser af leg og hygge.