Den globale grønne omstilling skaber arbejdspladser hos Agramkow

8. september 2023 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Hos AGRAMKOW har man rigtigt travlt for tiden. Sønderborg virksomheden, som udvikler, producerer og leverer løsninger til hårde hvidevare-industrien, oplever øget efterspørgsel efter løsninger, der hjælper kunderne til at nå deres bæredygtighedsmål.

“Vores virksomhed har oplevet en bemærkelsesværdig vækst og efterspørgsel på miljøvenlige løsninger der inkluderer både produktionsanlæg, testudstyr og informationssystemer til at fremstille hårde hvidevarer og kommercielle køle- og airconditionanlæg samt varmepumper. Vi er hjulpet af, at der lige nu er et politisk krav i nogle regioner om, at producenterne skal skifte over til mere miljøvenlige kølemidler”, fortæller CEO Søren Nielsen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Og derudover er vi i Europa i gang med på rekordtid, at udvide hele produktionen af varmepumper. Det betyder, at vi har rigtigt travlt og vi arbejder ihærdigt og fokuseret på at få så meget som muligt ud ad døren, uden at vi går på kompromis med kvaliteten”.

”Stemningen er heldigvis god og vi har mange kolleger, som gerne tager en ekstra tørn, men vi skal også passe på vores medarbejdere”, fortæller Søren Nielsen og tilføjer, at man både udvider med flere nye stillinger, samtidig med at man fokuserer på at strømline egne processer, så man kan få mere igennem med de samme ressourcer til rådighed.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det handler om, at vi ser på vore egne processer og sikrer at vi ikke har for megen spildtid. Vi har i AGRAMKOW, som så mange andre, været ramt af komponentmangel, men vi har også andre flaskehalse, som vi arbejder på at få udvidet”.

AGRAMKOW beskæftiger aktuelt 120 medarbejdere i Sønderborg, og fortsætter med at vokse med ambitioner om at ansætte yderlige 10-15 medarbejdere i indeværende og næste år. De medarbejdere vil spille afgørende roller i at styrke virksomhedens R&D, udvide produktporteføljen samt i at udvikle nye markeder.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi har altid sat en ære i at levere innovative og miljøvenlige løsninger til vores kunder, og denne forpligtelse til bæredygtighed har vist sig at være afgørende i vores succes. Verden står over for udfordringer som klimaforandringer og ressource-knaphed og vores virksomhed har gjort det til vores mission at bidrage positivt til disse globale udfordringer og hjælpe vores kunder med at implementere den grønne omstilling og dokumentere den”, siger Søren Nielsen.

Generelt er forventningerne til fremtiden positive.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Selvom den nuværende konverteringsbølge er overstået om få år, så vil der fortsat være brug for AGRAMKOWs løsninger i fremtiden. Vi har været i front i den her industri i flere end 40 år, og det vil vi også være de næste mange år og med flere digitale løsninger på tegnebrættet, føler vi os godt rustet”.

28. april 2024 Kultur, Sønderborg

Igen en helt fantastisk velspillet folkBALTICA-koncert

28. april 2024 Kultur

Lørdag aften blev der spillet masser af folkmusik ved folkBALTICAs udsolgte åbningskoncert i Alsion og flere af tilskuerne nævnte, at de unge musikere på scenen gjorde det helt fantastisk – ikke mindst de unge kvinder, som trådte frem og sang. Albin Paulus, Årets huskunstner, fik også vist, hvor godt han mestrede sine usædvanlige instrumenter. Inden […]

Læs mere...