Den kongelige familie og Genforeningen giver liv i Gråsten

18. juli 2020 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

I den seneste uges tid har alle siddepladserne på Det Gamle Rådhus været optaget til både frokost og aften. Alligevel har værten, Jan Bansø, været nødt til at bede nogle af gæsterne om at komme igen en anden dag.

“Og vi har endda tager Byrådssalen i brug og i den placerer vi fortrinsvis børnefamilier, så de kan kigge over på slottets terasse og holde øje med, om dronningen kommer udenfor”, siger Jan Bansø, som ikke er det mindste i tvivl om, at det både er den kongelige familie og Genforeningen, som får turister til at besøge Gråsten.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Hvor man turister, der er her, ved jeg ikke. Men jeg tør godt påstå, der er flere i år end jeg tidligere har set”, siger restauratøren, som ved froskottid har stor succes med at sælge stjerneskud og smørrebrød.

“Og ved aftenstid er det vores tre-retters menu med laksesouffle, kalvefilet og friske, danske jordbær i chokoladeskål, som de fleste fortrækker”.

Garden vækker opsigt

Når Dronningen er på Gråsten Slot, så er det Den Kongelig Livgarde, som står vagt og hver dag – kort før klokken 12 – kommer garden marcherende gennem Gråsten – og det får både lokale og turister til at stoppe op og kigge på de flotte uniformer.

Artiklen fortsætter under annoncen

“I feriesæsonen er lørdagene i Gråsten mere stille end ugens andre dage og det skyldes, der er skiftedag i sommerhusene”, siger Jan Bansø og det forklarer, hvorfor Torvet i Gråsten ikke var tætpakket, da garden kom forbi lørdag formiddag.

Artiklen fortsætter under annoncen