Den Kongelige Køkkenhave åbner på torsdag

2. maj 2022 Gråsten Skrevet af: Redaktion

Torsdag åbner Den Kongelige Køkkenhave for en ny sæson, hvor man igen kan nyde de smukke anlæg, duftene og en butik, der har fået en ansigtsløftning og et større sortiment.

Den Kongelige Køkkenhave er et samarbejde mellem Slots- og Kulturstyrelsen og Sønderborg Kommune, som beskæftiger en række borgere på stedet i et socialpsykiatrisk projekt.

Køkkenhaven har vist sig at være et perfekt sted som socialpsykiatrisk værksted. Borgerne er meget glade for at arbejde i naturen og se afgrøderne vokse frem, ligesom de nyder at se deres håndværk udstillet i butikken og at møde havens gæster. Samtidig er haven et godt supplement til Gråstens øvrige turistattraktioner.

Artiklen fortsætter under annoncen

Køkkenhaven blev i sin tid anlagt af Dronning Ingrid, og igennem en årrække forsynede den hver sommer de kongelige med friske krydderurter, grøntsager og frugter, når de var på ferie i Gråsten. Efter Dronning Ingrids død blev driften af haven reduceret til enkelte bed. Men nu kan man igen nyde duften af persille, purløg, hvidløg og rosmarin, men også mere eksotiske arter som vietnamesisk mynte og kvan. Dertil er der masser af bær, farverige staudebede og en veltrimmet skov af frugttræer i spalierer.

Artiklen fortsætter under annoncen

I cafeen er der et udvalg af sandwich, kage og kaffe/te, som man kan nyde i cafeen eller tage med til Væksthuset eller en af de udendørs stole eller bænke.

Butikken og cafeen har i vinterens løb fået en ansigtsløftning, så varerne præsenteres i mere eksklusive rammer, ligesom sortimentet er udvidet. Basisvarerne er uændret håndarbejde fra Væksthusets værksteder og udvalgte, eksklusive designs.

Sæsonåbningen markeres ved, at en af Væksthusets medarbejdere klipper snoren til den renoverede café/butik, ligesom børn fra institutionen Vindsuset i Gråsten er til stede og er med til at gøre sæsonåbningen festlig.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den Kongelige Køkkenhave er i maj og september åben torsdag-søndag kl. 10-17. I juni, juli og august er den åben alle ugens dage kl. 10-17.

Der er gratis adgang.

Vær opmærksom på, at der ikke er p-pladser i umiddelbar nærhed af køkkenhaven, men i Gråsten By – de nærmeste på Slotsgade.

26. april 2024 Frivillige, Sønderborg

Den første madvaredonation til SINDs Folkekøkken er i hus

26. april 2024 Frivillige

Foreningen Sind arbejder ihærdigt på at genåbne Folkekøkkenet, som bliver til SINDs Folkekøkken og meningen er, at økonomisk pressede skal have mulighed for at få et godt måltid til en lav pris i Frivillighedens Hus. “Danish Crown har allerede doneret madvarer til den første gang, vi åbner vores folkekøkken og i dag, fredag, hentede jeg […]

Læs mere...