Den lokale sparekasse planter flere træer

12. september 2019 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Når Danmark den 14. september samler ind til at plante træer, bakker Broager Sparekasse op. Sparekassen donerer 20.000 kr. For de penge kan der plantes 1.000 træer.

”Vi har valgt at donere 1 kr. pr. kunde og runde lidt op. Vi har omkring 16.000 kunder, og giver 20.000 kr. til indsamlingen, så der også er ”betalt” for nye kunder, der kommer til”, fortæller sparekassedirektør, Lars Christensen i en pressemeddelelse.

Broager Sparekasse og ProjectZero har i flere år arbejdet sammen om forskellige projekter. Samarbejdet har bl.a. gjort, at Broager Sparekasse kan tilbyde sine kunder attraktive lån til energirenovering af boligen eller til køb af en energirigtig bil.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi bakker op om den grønne omstilling. Om det er at plante træer, eller tilbyde et af landets billigste energirenoveringslån. For os er det vigtigt at vise, at vi som pengeinstitut også kan og vil gøre noget på den front. Vi har over de seneste år udskiftet alt vores belysning i filialerne til LED, så vi gør også noget selv”, lyder det fra Lars Christensen.

Sammen skal vi plante flere træer

Flere træer er et vigtigt bidrag til at bekæmpe vores CO2-aftryk, fordi træerne opsamler og lagrer CO2, som truer vores klima.

Artiklen fortsætter under annoncen

Flere træer er også med til at give os:

Renere drikkevand

Bedre luftkvalitet

Flere levesteder til dyr og planter

Et værn mod oversvømmelser

Flere områder til vores friluftsliv.

Træprodukter som lagrer CO2 og erstatter klimatunge materialer som stål og beton.

En del af de indsamlede penge bruges også til bevaring af eksisterende skov.

26. april 2024 Politik, Nordborg

Politisk debatmøde – hvor står vi og hvor vil vi hen?

26. april 2024 Politik

Torsdag aften havde Socialdemokratiet inviteret til ‘Dér derbAtter’ i medborgerhuset på Th, BrorsensVej i Nordborg og der var hele 112 mennesker, som gerne ville være med. “Vores plan med aftenen, det er få nogle ideer fra Jer, som vi kan tage med os. Jeg lover ikke, at de allesammen bliver til noget, men vi vil […]

Læs mere...