Den svenske Carling-familie spiller koncert for New Orleans Jazz Sønderborg

Carling-familien. Pressefoto: Sara Silfverberg
Carling-familien. Pressefoto: Sara Silfverberg
27. juli 2022 Kultur Skrevet af: Redaktion

Carling-familien er unik i denne verden – deres bemærkelsesværdige talent strækker sig over tre generationer, og alle familiemedlemmer spiller flere instrumenter, danser, synger og har bragt den klassiske Vaudeville-stil ind i den nye tidsalder!

Deres speciale er varm, energisk jazz i 1920ernes stil, kombineret med de elskede variationer, der altid har været kernen i stor underholdning, skriver New Orleans Jazz Sønderborg i en pressemeddelelse.

Carling Family Band blev grundlagt i begyndelsen af 1980erne af Hans Carling, som var en trompetlegende i svensk jazz. Hans Carling komponerede over 500 stykker musik i forskellige stilarter – jazz, klassisk, strygekvartetter, barok, blues, middelalder og marcher, men hans største skabelse var at videregive sin kærlighed til underholdning til sine børn, som igen har givet den videre til deres børn.

Artiklen fortsætter under annoncen

Denne fantastiske Jazzfamilie, har turneret over hele verden: Europa, USA, Asien og Sydamerika – og søndag den 28. august, spiller de koncert på Hotel Sønderborg Strand.

Gunhild Carling, ‘Swedens Queen of Swing’, spiller et utal af forskellige instrumenter.

Tilmeld på www.neworleansjazz.nu

28. marts 2024 Samfund, Sønderborg

Rigtigt mange blev en del af Stop Madspild

28. marts 2024 Samfund

Torsdag stod adskillige mennesker i kø for at hente overskuds-madvarer i Frivillighedens Hus, hvor en gruppe på 18 frivillige stod klar til at dele ud og på den måde var både frivillige og modtagere en del af Stop Madspild, som også bakkes op af en række lokale dagligvarebutikker. “Vi har fået en masse madvarer, som […]

Læs mere...