Der blev kørt 197.748 kilometer i Vi Cykler til Arbejde

14. juni 2023 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Onsdag aften blev projekt Vi Cykler til Arbejde og det fra Desalegn Tufa fra Sunedhedsudvalget, der holdt tale for cyklisterne, som havde trådt i pedaler igennem maj måned.

“Jeg vil gerne sige tak, fordi i støtter op om kampagnen og jeg håber, der er mange af Jer, som fortsætter med at cykle”, sagde Desalegn Tufa og han fortsatte:

Vi kender allesammen de fysiske fordele, der er ved at cykle. Der forbrændes fedt og konditionen øges betragteligt selv ved lav intensitet og på korte afstande. Der er 1156 cyklister med i Vi Cykler til Arbejde og de er fordelt på 124 hold”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den samlede distance, som deltagerne har cyklet igennem maj måned er 197.748 kilometer og det svarer til 4,9 gange jorden rundt.  Det svarer også til cirka 171 kilometer pr. deltager og det rækker til en regional tredjeplads.

Efter talen blev der delt præmier ud og så blev der klappet af cykleholdet LINAK Syd, som har cyklet flest kilometer pr. deltager.

Inden Desalegn Tufa fik lov til at tale, så var det Kristian Nordstrøm, som fortalte om projektet, Unge på Toppen, der løfter unge mennesker ud af offentlig forsørgelse og ind på et spor, som fører til et bedre liv med job eller uddannelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

De seje cyklister i Unge på Toppen

“Jeg vil lige sige, jeg ikke længere arbejder for Unge på Toppen, men jeg er vild med cykling og har hele syv cykler derhjemme. Og når konen siger, det er for mange, så beder jeg hende om at lade være med at sprede negative tanker”, sagde Kristian Nordstrøm og fortalte derefter om Unge på Toppen.

“Unge på Toppen hjælper unge mennesker, som Jobcenter mener, kan have gavn af at være med og jeg vil lige sige, at det med at cykle blot er et værktøj, som gør os i stand til at trænge ind til hver enkelt af de unge og få ham eller hende hjulpet videre – og Unge på Toppen har succes med syv ud af ti, som er på kursus”, sagde Kristian Nordstrøm og tilføjer, at det er fantastisk, når en ung klarer den benhårde cykletur op af Alpe D’Huez. For mange af dem fører vejen ikke bare til bjergtoppen men til job eller uddannelse. Gennem hele forløbet hos Unge på Toppen tankes der selvtillid og når en ung selv tror på, at han eller hun kan noget, så lykkes det som regel også

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi stiller krav til de unge og hjælper dem til at reflektere over deres liv. For nogle af dem handler det om at komme ud af misbrug og så råder vi dem til at skippe omgangskredsen. Det lyttede en af de unge heldigvis efter. Kort tid efter fik hans kammerat otte års fængsel”.

Hos Unge på Toppen kommer deltagerne i praktik i en virksomhed, hvor de er nogle dage i løbet af ugen – og de øvrige dage er de samlet for at træne til cykleturen til Frankrig.

Du kan SE BILLEDER HER.

28. april 2024 Kultur, Sønderborg

Igen en helt fantastisk velspillet folkBALTICA-koncert

28. april 2024 Kultur

Lørdag aften blev der spillet masser af folkmusik ved folkBALTICAs udsolgte åbningskoncert i Alsion og flere af tilskuerne nævnte, at de unge musikere på scenen gjorde det helt fantastisk – ikke mindst de unge kvinder, som trådte frem og sang. Albin Paulus, Årets huskunstner, fik også vist, hvor godt han mestrede sine usædvanlige instrumenter. Inden […]

Læs mere...