Der er allerede 760 som har købt billet til Als Revyen

Als Revy-holdet (pressefoto)

Als Revy-holdet (pressefoto)

2. februar 2024 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Det går allerede ganske godt for dette års Als Revy – efterspørgslen på billetter er på niveau med jubilæumsforestillingen i 2018, som blev en publikumssucces.

Altså en rekord interesse. På nuværende tidspunkt er 760 af samtlige knap 1000 billetter solgt.

“Det er pragtfuldt, men lægger naturligt også et vist pres på alle involverede”, siger formanden for revyen Kasper Keller Petersen i en pressemeddelelse. Han er selv aktiv på scenen.

Revyen, der har den spændende titel Helt hen i æ vejr har premiere torsdag den 7. marts, og opføres til og med søndag den 10. marts i Kultursalen i Augustenborg-hallerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

I forbindelse med flere af forestillingerne kan publikum vælge at deltage i fællesspisningen inden selve forestillingen.

Flere informationer findes på hjemmesiden www.alsrevyen.dk hvor også billetsalget finder sted.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...