Der hamres og bankes i flere af Borgens butikker

16. januar 2020 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Da Espresso House i dag, torsdag, slog dørene op til den nye flotte kaffebar i Borgen, sluttede bare et enkelt af de mange ombygningsarbejder kunderne er blevet mødt med gennem den seneste tid i butikscentret. I Kvickly er der fortsat gang i en større ombygning og rokering af varegrupper, men også Normal-butikken er blevet ombygget i januar måned, og i den kommende uge starter der så endnu en stor ombygning.

Det skriver Borgen Shopiing i en pressemeddelelse.

Matas i Borgen skal ombygges til kædens nyeste butikskoncept. Det betyder at en helt ny butiksoplevelse venter kunderne sidst i januar måned når butikken genåbner.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ny Matas Life konceptbutik 

Fredag den 31. januar klipper Matas snoren for det nye butiks- og oplevelseskoncept Matas Life.

“Vores kunder har i dag nogle helt andre forventninger til deres oplevelser i butikker, end man har set tidligere. Det er ikke nok bare at have en butik på gågaden, nogle gode varer og så selvfølgelig dygtige ansatte og god rådgivning. Kunderne vil have en individuel oplevelse, hvor der er plads til, at de kan få det præcis, som de vil have det – hvad enten de er ude for at blive inspireret eller de bare vil lave en god og hurtig handel”, siger Michael Ryborg, der er distriktschef for Matas i Sønderjylland

Artiklen fortsætter under annoncen

Den nye butik er på samme adresse som den gamle, der altså lukker midlertidigt ned lørdag den 18. januar – men i forbindelse med ombygningen bliver den nye Matas Life 40 m2 større end den tidligere og dermed en af regionens største beauty-butikker.

Nye indretning og nye produkter

I den nye Matas Life butik bliver det meget nemmere for kunderne at finde rundt, og selve indretningen er noget helt andet end man har set tidligere i Matas-butikkerne.

“Vi tror på, at vi kan give kunderne en langt mere skræddersyet oplevelse ved, at kunderne kan gå på oplevelse og få noget, de ikke kan få foran skærmen derhjemme eller i supermarkedet. Vi har derfor lavet faste områder til fx make-up, hår eller styling”, siger Lis Gehrt, der er butikschef for den nye Matas Life-butik.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ligesom de andre nye Matas Life konceptbutikker, får den helt nye butik i Sønderborg et fast kasseområde. Det betyder, at de kunder, der kun har kort tid til at handle og ved præcist, hvad de vil have, kan gå direkte til nogle fast betjente kasser. I dag er kasserne i en almindelig Matas-forretning fordelt rundt omkring i butikken. Samtidig bliver der også indført mobile kasser, så man kan betale med kreditkort direkte hos materialisten, når man er færdig med at få hjælp.

I forbindelse med åbningen, kommer der også med en række helt nye produkter på hylderne.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Der kommer en hel masse nye og spændende brands Shiseido, It Cosmetics, Dior Backstage, Aurelia og Nude by Nature, som vi glæder os meget til at vise frem for alle vores lokale kunder. Når man ser på både den nye indretning og alle de nye produkter, bliver vi uden tvivl en af de vildeste beauty-butikker i området”, siger Lis Gehrt.

Og så fortsætter det ellers med ombygningsarbejder i Skoringen på centrets øverste etage, der genåbner den 30. januar med ny ejer af det kendte skokoncept.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det er skønt at se den konstante udvikling af centrets butikskoncepter, og en bekræftelse af at butikkerne i centret hele tiden er opmærksomme på at tilbyde vores kunder den nyeste og bedste butiksoplevelse som de hver især kan”, siger centermanager Flemming Enghave, som glæder sig over den succes det ligeledes afspejler ved butikkernes investering i opdatering af lejemålene.