Der kan komme offentlige P-pladser på Havbo Plads

3. marts 2023 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Når der igen er møde i Teknik, By og Bolig-udvalget, skal det besluttes, om der skal tidsudbegrænset parkering på Havbo Plads, altså ud for de såkaldte Fiskerhuse. Beboerne i husene har, siden byggeriet af MultiKulturhuset begyndte, haft en særlig tilladelse til at parkere foran deres boliger.

“I Slesvigsk Parti er vi stemt for, der skal være afmærket offentlig parkering på området og det skyldes ganske enkelt, der mangler parkeringspladser til de gæster, der kommer i MultiKulturhuset”, siger udvalgsformand Kirsten Bachmann til SønderborgNYT. Manglen på p-pladser skyldes blandt andet, at kommunen solgte P-huset.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvordan beboerne ser på sagen, kan vi ikke få et klart svar på.

“Vi har selvfølgelig en mening med sagen, men vi vil ikke udtale os før udvalgspolitikerne har taget en beslutning”, siger beboerformand J. P. Rasmussen til SønderborgNYT.

Forvaltningen har foreslået, at beboerne i Havbogade kan leje en P-bås.

“Hvis de skal have lov til det, så skal de beboere, som bor på eksempelvis Humletorvet eller ved Vingården have samme mulighed, så den går ikke. Beboerne i Havbogade har haft et ekstra gode siden byggeriet af MultiKulturhuset begyndte og den dispensation falder bort nu”, siger Kirsten Bachmann.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dispensationen udløb i 2021.

26. april 2024 Politik, Nordborg

Politisk debatmøde – hvor står vi og hvor vil vi hen?

26. april 2024 Politik

Torsdag aften havde Socialdemokratiet inviteret til ‘Dér derbAtter’ i medborgerhuset på Th, BrorsensVej i Nordborg og der var hele 112 mennesker, som gerne ville være med. “Vores plan med aftenen, det er få nogle ideer fra Jer, som vi kan tage med os. Jeg lover ikke, at de allesammen bliver til noget, men vi vil […]

Læs mere...