Der kommer til at ske rigtigt meget til Kulturnatten

29. august 2023 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

På Kultur- og Idrætsnatten på fredag kommer det til at summe af liv langs kanten af Alssund, hvor det er muligt at møde et væld af foreninger og nyde masser af god musik plus rigtigt meget mere.

Fra Alsik-scenen åbner kulturudvalgsformand Christel Leiendecker Kulturnatten klokken 17:15 – og et kvarter senere synger MGP-vinder Emma Lihle fra samme scene. Klokken 18:15 er Touré klar til at spille – og klokken 20 og igen 22:30 spiller bandet Båndsalat.

På Havbo-scenen kan du lytte til de velspillende elever fra Sønderborg Musikskole fra klokken 17 til 19 – og samme sted kan du klokken 19 se, hvem Integrationsrådet giver Brobyggerprisen. Klokken 19:30 står Arcana klar til at spille for både lokale og turister.

Artiklen fortsætter under annoncen

På Søndertorv er der, traditionen tro, opvisninger og det er Sønderskov-Skolens SFO og Klub, der lægger ud klokken 17. Derefter kommer Ipole Sønderborg, TS Sønderborg, Sønderborg Garden, Dancing Dukes Augustenborg, Shir O Khan, DGI Sønderjylland MiniMix og Junior Ynglinge Syd, Taekwondoklubben Chung Un og Sønderborg Linedancers.

Hvis sulten og tørsten melder sin ankomst imens I besøger Kultur- og Idrætsnatten, så er der masser af muligheder. De mange restauranter langs havnefronten har selvfølgelig åben.

Artiklen fortsætter under annoncen

Derudover vil der være salg af øl og vand samt pølser fra ølvogne, der står på strækningen fra slottet til Havbotorv. Ved Multikulturhuset og den store scene vil Ulkebøl-Hallen stå klar med burgere, franske hotdogs, ringridere, og have kød på grillen og de er også leveringsdygtige i frisktappet fadøl.

Du kan se meget mere af det, som Kulturnatten byder på, hvis du klikker ind på sonderborg.dk.