Der skal rulles fjernvarme ind i Dyndved

Pressefoto
Pressefoto
13. juni 2023 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Borgerne i Dyndved kan så småt begynde at glæde sig til at få stabil, grøn fjernvarme, mens der ikke var tilslutning nok i Oksbøl, Broballe, Mjels og Elstrup. I Stevning var tilslutningen tæt på kravet, så mulighederne bliver undersøgt yderligere. Det står klart, efter Sonfor har afsluttet en længere screeningsproces med infomøder og involvering i landsbyerne.

Den grønne omstilling skal blive til virkelighed. Det er ambitionen for Sonfor, som leverer fjernvarme til Nordals. Derfor bliver fjernvarmeområderne løbende udvidet, så endnu flere kan få opvarmet deres hjem med CO2-neutral varme fra anlægget i Nordborg. Senest blev tilbuddet givet til landsbyerne Dyndved, Oksbøl, Broballe, Mjels, Stevning og Elstrup, hvor der i den forbindelse blev holdt infomøder i tæt samarbejde med de lokale landsbylaug.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Flere end 300 mennesker har deltaget i møderne, så der har været et flot fremmøde, og vi har oplevet stor interesse for fjernvarmen. Det er vigtigt for os at få udbredt kendskabet til fjernvarmen, som både kan bidrage til at sænke CO2-udledning og øge energieffektiviteten”, siger Christian Udby, der er direktør i Sonfor.

Fjernvarme kræver bred tilslutning

For at få fjernvarme kræver det, at størstedelen af borgerne i en by angiver, at de gerne vil tilkobles. Tidsfristen for forhåndstilkendegivelserne i de nævnte landsbyer var 5. juni og resultatet er, at der er opbakning til at få lagt fjernvarme ind i Dyndved, mens de øvrige landsbyer desværre ikke opnåede tilstrækkelig tilslutning.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi er meget glade for, at borgerne i Dyndved bakker op om projektet, for fjernvarme er en økonomisk rentabel og miljøvenlig opvarmningsform. Og på samme tid er fjernvarmen stabil og løber aldrig tør, så man er altid sikret CO2-neutral varme i sin radiator”, siger Christian Udby i en pressemeddelelse.

Processen for Dyndved går i gang

”Vi indsender nu et projektforslag til fjernvarme i Dyndved til Sønderborg Kommune. Når projektforslaget er godkendt, afhænger etableringen af fjernvarme af, hvor mange af dem, der har tilkendegivet interesse, der også har underskrevet den endelige kontrakt. Derefter kan der laves en konkret plan for udrulningen. De berørte borgere bliver orienteret i god tid, siger varmechef i Sonfor, Ingolf Nielsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Borgerne i Dyndved, Oksbøl, Broballe, Mjels, Stevning og Elstrup er orienteret om fjernvarmeresultaterne.

29. april 2024 Erhverv, Nordborg

Sponsoraftale sendte godt 23.000 kroner i kassen hos Nord-Als Boldklub

29. april 2024 Erhverv

Gennem sin sponsoraftale med OK og Kvickly Nordborg får Nord-Als Boldklub et stort beløb til foreningens kasse. Sponsorchecken lyder på hele 23.324,04 kroner. Man kan støtte Nord-Als Boldklub ved at tanke hos Kvickly Nordborg. Det er nemlig OK og forhandleren, der udbetaler pengene til foreningen. ”Sponsoraftalen  har stor betydning for Nord-Als Boldklub. Pengene går altid […]

Læs mere...