Der tales også fransk i Sønderborg – og du kan også lære sproget

Her fejrer Alliance Francaise 75 års jubilæum. Privat foto
Her fejrer Alliance Francaise 75 års jubilæum. Privat foto
2. oktober 2023 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Parlez-vous français?

Ja, det gør man f.eks. på Alliance Française Sønderborgs franskkursus for fortsættere, som har holdstart på onsdag 4. oktober klokken 16.45 på Sønderborghus i lokale S8. Franskholdet har en indfødt fransk lærer og en kerne af trofaste elever, som vender tilbage sæson efter sæson. Det siger noget om kursets kvalitet! Men der er bestemt plads til flere, der er glade for at bruge deres franskkundskaber, så nye elever er velkomne, skriver foreningen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alliance Française er en af Sønderborgs ældste foreninger – den havde 75 års jubilæum i 2022. Foreningen blev stiftet i 1947 ved et møde på Statsskolen. Foreningen har i dag omkring 50 medlemmer samt en større kreds, der modtager foreningens nyhedsbrev. Alliance Française har til formål at udbrede kendskabet til fransk sprog og kultur i hele verden. Det gør Alliancen i Sønderborg for eksempel gennem sociale og kulturelle arrangementer men altså også gennem franskkurset.

Det er ganske enestående, at en forholdsvis lille forening i provinsen kan drive et sprogkursus af høj kvalitet gennem så mange år. Det er vi stolte af i Alliance Française Sønderborg, og vi vil gerne dele vores begejstring for det franske sprog med nye kursister!

Artiklen fortsætter under annoncen

Man kan læse mere om Alliance Française Sønderborg og evt. tage kontakt via foreningens hjemmeside: Alliance-Francaise i Sønderborg.