Designværkstedet TorLin er snart klar til også at sælge stofrester

19. februar 2020 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

I designværkstedet TorLin kan enhver komme og få syet nyt tøj eller få forandret tøj hjemme fra klædeskabet – og nu er TorLin klar til at gøre endnu mere for kunderne.

Fra den 7. marts er det muligt at købe second hand-stof og også stoffer som designfirmaet køber ind.

“Vi tilbyder også at sælge kundernes stofrester, som de kan indlevere fra den 2 marts”, siger Torbjørg Sigurdsdatter til SønderborgNYT.

Hun fortæller videre, der er mange, som ligger inde med stofrester, som de aldrig får brugt – og det kan glæde andre, hvis de bliver solgt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Unik påklædning

Hvis du er en af dem, der synes, det er superskønt at troppe op i en påklædning, som der er garanti for, at ingen andre har, så er det om at kigge indenfor i lokalerne hos Designværkstedet TorLin i Falstergade i Sønderborg.

Der er flere muligheder for at klæde sig unikt – og den ene er, at du tager aflagt tøj med hjemmefra og besøger TorLin, der tilbyder at forandre det for dig eller hjælpe dig med selv at lave det om.

Man når rigtigt langt med fantasi, inspiration og en saks.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi har masser af forslag til, hvordan man meget let og enkelt kan forandre sit tøj, så det får helt nyt liv”, siger Torbjørg Sigurdsdatter.

I designværkstedet er det muligt at lade sig inspirere og også selv sy tøjet om. Hylderne bugner med bøger, som indeholder opskrifter på smart tø. De kan kopieres for bare 20 kroner. Desuden laves der en udstilling, som kan inspirere.

Guider kunderne

“Og man kan leje en symaskine og sygrej og vi hjælper selvfølgelig gerne, hvis der er brug for det”, siger Torbjørg Sigurdsdatter, som kommer fra Island. Hun tilføjer, at den første halve time ved symaskinen er gratis.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er åbent i Falstergade mandage, onsdage, torsdage, fredage og lørdage fra 10 til 14.

“Og den 7. marts har vi ekstra gode tilbud – også på vores sykurser”, siger Torbjørg Sigurdsdatter.

Følg TorLins Facebookside HER på LINKET

 

 

19. april 2024 112, Sønderborg

Politiet fandt flere kilo narko

19. april 2024 112

Torsdag ransagede politiet en lejlighed i Sønderborg by og de fandt flere kilo ulovlige stoffer. “Der var godt 2,8 kilo skunk og 1,5 kilo hash i lejligheden”, siger Chris Thorning Vesterdal fra politiet. Det var et tip, som fik politiet til at komme. “Vi sigtede 29-årig kvinde fra Rødding og en jævnladrende mand, som ikke […]

Læs mere...