Destilleriet Als ramt af medaljeregn med gyldent skær

8. august 2020 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Natten til fredag blev vinderne af International Wine and Spirit Competition, IWSC, udtrukket og her var der flere medaljer til Destilleriet Als, som også styrkede sidste års sølvmedalje med deres Kalas Gin, der altså nu kan bryste sig af – for andet år i træk – at få en sølvmedalje. Foruden nu tre sølvmedaljer vinder Destilleriet Als en guldmedalje og to bronzemedaljer.

Der var også en sølvmedalje til Hestehavegård frugtplantage, der i samarbejde med Destilleriet Als har produceret en æblelikør. Oveni det blev der givet guld for et privat-label-produkt, der slet og ret hedder Æ Gin. Ginnen er produceret af Destilleriet Als for Kokholm Spirits og destilleriet ryger således i en ret så fornem liga blandt guldmedalje-vindere og kan altså bryste sig af at være producent af en af verdens bedste gin.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg synes, det er ret flot, at et lokalt destilleri på nuværende tidspunkt kan sætte alsisk gin på verdenskortet, en guldmedalje er en fuldstændig vild præstation”, siger Destilleriet Als’ direktør Krestian Muusmann til SønderborgNYT.

Destilleriet Als har næsten fra start tilbudt at lave private-label-gin til de kunder, som synes, det er en spændende tanke, at kunne byde på sin helt egen gin.

“Vi sendte Æ Gin ind til vurdering og den fik en topplacering blandt de førende destillerier i verden”, siger Krestian Muusmann, som glæder sig over, at flere og flere deltager i vurderingerne hos International Wine and Spirit Competition, IWSC.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er dejligt, når flere bakker op om de store og ikke mindst anerkendte konkurrencer, så der er et reelt sammenligningsgrundlag”, siger direktøren, der stadig går efter at gøre Destilleriet Als endnu bedre.

“Vi vil arbejde videre, vi kan ikke være tilfreds med bronzemedaljer, så vores Slåen-gin må under luppen igen, så vi kan få den op på et niveau, vi kan være stolte af”.

Æblelikøren en sand solstråle historie

Det er lokalt netværk og lokalt samarbejde, der førte til Hestehavegård frugtplantage og Destilleriets Als’ æblelikør ”Æble”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Henrik Petersen fra Hestehavegård producerer flere tusinde liter æblevin, som kunderne kender for en høj kvalitet. Nogle gange kan en vin udvikle sig uheldigt og når det sker, har Hestehavegårds kræsne kvalitetsbevidsthed ikke tilladt at vinen kom ud til deres kunder. Når vinen ikke er helt i top, så sælger de den ikke. Det man, som vinbonde uden andre muligheder, som oftest gør er at skaffe vinen af vejen. Da Krestian Muusmann fra Destilleriet Als hørte det, insisterede han på at få lov at destillere vinen.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Jeg afleverede derfor vinen til dem hos destilleriet, hvor vi i fællesskab brændte det til en fantastisk spiritus. ”siger Henrik Petersen fra Hestehavegård.

Krestian Muusmann havde hørt om Henrik Petersens kryokoncentreringsteknik og det var netop det krydderi, som det endelige æble-kryo-produkt manglede.

“Destillatet og kryokoncentratet kom på fad og lå længe, før likøren kunne sælges fra december sidste år og nu har et produkt, som ellers ville blive kasseret, præsteret en sølvmedalje i verdens største, ældste og mest anerkendte konkurrence” siger Krestian Muusmann.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hurra i Wohlenberg

I løbet af lørdag kommer der flasker med den sølvvindende æblelikør i Wohlenberg.

“Jeg råber højt hurra, fordi jeg længe har spurgt efter at få lov og sælge den lækre likør, da den blev frigivet var jeg selv oppe og købe tre flasker” siger Martin B. Christiansen fra Wohlenberg. Æblelikøren har hidtil alene været til salg hos Hestehavegård Frugtplantage. Der er kun et begrænset antal flasker tilbage – og en del af dem lander i Wohlenberg i løbet af lørdag.

“Vi lavede i alt 230 flasker æblelikør”, siger Krestian Muusmann, som igen vil møde de lokale gin-nydere.

“Derfor skal medaljeregnen – ligesom sidste år – fejres med smagsprøver, så sønderborgenserne kan opleve de prisvindende drikkevarer. Vi er i fuld gang med at planlægge og igen i år som sidste år, vil vi være at finde i forskellige sammenhænge rundt omkring på Als og i Sundeved. Vi er utrolig glade for den store opbakning vi hver dag møder her på og omkring Als”, siger direktøren fra Destilleriet Als.

Tid og sted for arrangementer bliver løbende slået op på Destilleriets Als’ facebookside.

19. april 2024 Uddannelse, Sønderborg

Rektor kan ikke sige om der skæres ned på SDU i Sønderborg

19. april 2024 Uddannelse

Forligspartierne er enige om, at der i forhold til et gennemsnit af optaget mellem 2018 og 2022 fremadrettet skal beskæres otte procent i antallet af nye akademiske bachelorstuderende. På grund af den demografiske udvikling – og mindre ungdomsårgange – er procenttallet efterfølgende blevet opjusteret, så der på nationalt niveau skal optages ca. 10 procent færre […]

Læs mere...