Destinations Sønderjylland gør noget ved lystfiskerturismen

1. november 2017 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Danmark har nogle fantastiske muligheder for at dyrke lystfiskeri og mange års ihærdig indsats fra bl.a. de mange lystfiskerforeninger rundt om i landet har betydet, at man i dag kan opleve noget af verdens bedste lystfiskeri efter bl.a. Havørreder langs de danske kyster.

Lystfiskerturister har en årlig omsætning på 275 mio kr. i Danmark og de bedste perioder for lystfiskeri ligger ofte udenfor den traditionelle højsæson, hvilket giver mulighed for at udnytte den ledige kapacitet der er til rådighed her. Derfor lancerer Destination Sønderjylland nu en strategisk indsats for at tiltrække flere lystfiskere til Sønderjylland, skriver Destination Sønderjylland i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Igennem interregprojektet REACT har Destination Sønderjylland produceret et fagmagasin for lystfiskere, der er en komplet guide til bedre lystfiskeroplevelser langs Østersøkysten.

Magasinet beskriver det grej, de metoder og de fiskearter, man som lystfisker kan støde på og vil være et vigtigt værktøj for såvel den erfarede lystfisker og dem som først lige skal til at stifte bekendtskab lystfiskeriet. Derudover er der blevet produceret et kort, der vist mange af de interessante fiskepladser, der findes langs de sønderjyske kyster. Begge materialer er foreløbigt lavet i en dansk og en tysk sprogversion.

Artiklen fortsætter under annoncen

I øjeblikket er Destinationen Sønderjylland i gang med at producere en række små film, der introducerer lystfiskerne til 6 forskellige fiskepladser i Sønderjylland. I filmene giver de lokale eksperter en introduktion til fiskepladserne og hvordan de fiskes på forskellige årstider. Derved kan lystfiskerturisterne allerede i planlægningsfasen kan få lokale tips og erfaring, der kan være med til at sikre dem en endnu bedre oplevelse når de gæster området.

Filmene vil blive lanceret i foråret, men magasinet, kan allerede nu hentes på turistbureauerne i Haderslev, Sønderborg og Aabenraa og vil blive distribueret ud til øvrige aktører i foråret sammen med de nye kort. Det nye materiale vil også blive præsenteret på messer i henholdsvis Tyskland og Holland og der iværksættes en markedsføringskampagne om lystfiskeri både igennem projektet REACT samt igennem de kanaler Destination Sønderjylland ellers benytter.

Artiklen fortsætter under annoncen

”I Sønderjylland har vi nogle fantastiske muligheder for at dyrke lystfiskeri og med vores placering ved den dansk-tyske grænse har vi alle muligheder for at tiltrække gæster indenfor dette segment.  Med denne indsats har vi taget første skridt til at manifestere os som en attraktiv destination for lystfiskere” siger direktør for Destination Sønderjylland Karsten Justesen.”

 

24. april 2024 Uddannelse, Sønderborg

Skolebestyrelsen til Alssund-Skolen er på plads

24. april 2024 Uddannelse

Der har hen over foråret været valg til den nye skolebestyrelse, der officielt tiltræder den 1. august, på Alssund-Skolen. Den nye skolebestyrelse blev valgt ved fredsvalg og består af nuværende bestyrelsesmedlemmer fra skolebestyrelserne på både Ahlmann-Skolen og Humlehøj-Skolen samt et enkelt nyt medlem. Bestyrelsen består af ni medlemmer, der fordeler sig med fem medlemmer fra […]

Læs mere...