Det Blå Gymnasium på overarbejde i den amerikanske valgnat

8. november 2016 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Mens amerikanerne tirsdag aften gik til valg, så gik omkring 100 elever fra Det Blå Gymnasium i skole, hvor de ville følge med i, om det er Donald Trump eller Hillary Clinton, der bliver den næste præsident i USA. Som optakt til valgudsendelserne på TV News, var der besøg af en amerikansk pige, som er i Danmark og hun blev straks blev spurgt om, hvad det vil sige at være amerikaner.

“USA er et land med mange kulturer, så det er svært at sige, hvad det er at være amerikaner. Det er nemlig mange ting”, siger Breanna Hopper til eleverne.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det, som jeg sætter pris på ved Amerika, det er friheden til at tro, tænke og være, som jeg selv synes”, siger Breanna Hopper videre. Hun synes også, at USA er mulighedernes land.

“Jeg kan uddanne mig til lige, hvad jeg vil. Jeg kommer fra en middelklassefamilie og skal kun arbejde lidt for at kunne studere”, siger hun. Penge til uddannelsen kan man selv tjene, søge i fonde, låne eller satse på forældrene.

I USA koster det penge at uddanne sig og for mange betyder det, at de sidder med en betydelig gæld, når de endelig får deres eksamensbevis.

Artiklen fortsætter under annoncen

Præsidentvalget

En lærer fortæller, at han fornylig var i USA, hvor han blandt andet købte en avis fra en hjemløs.

“Det var en avis, der minder om Hus Forbi og der var en artikel om en sort, hjemløs, der ville stemme på Trump. Manden havde været fattig i 30 år og hjemløs i 20 år, så han stemmer på Trump, fordi han har brug for forandring og ikke for mere af det samme”, siger læreren.

“Det er alligevel en risiko han løber, fordi Donald Trump ikke er svaret for fattige”, siger Breanna Hopper, der allerede har stemt på Hillary Clinton.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg så gerne en præsident, der ville kopiere den danske velfærd, fordi der er brug for den i USA. Derovre kan man forsikre sig, men det er alligevel meget dyrt at være syg i USA”, siger hun. Og så tiltaler det med gratis uddannelser hende, fordi det giver chancen for uddannelse til mange flere.

Når hun skal beskrive forskellene på de to præsidentkandidater, så gør hun det ganske kort:

“Trump vil lukke landet og Clinton vil lade det være åbent og forhandle sig til løsninger. Donald Trump vil bruge

Artiklen fortsætter under annoncen

magt, Clinton vil bruge dialog. Hillary Clinton har kæmpe erfaring i det politiske liv, Trump har ingen”, siger hun.

Hvad betyder USA-valg for Danmark?

“USA er jo et eksempel for mange lande, så det må betyde noget”, siger Magnus Juhl til SønderborgNYT.

“Jeg har ikke tænkt så meget over det”, siger Christina Hansen, der alligevel mener, det kan blive spændende at følge valget gennem natten og se, hvem der får den mest mægtige præsidentpost i verden

 

 

Artiklen fortsætter under annoncen