Det bliver vildt ved Dybbøl Mølle og historiecentret

3. januar 2022 Kultur Skrevet af: Redaktion

I de kommende år bliver området omkring Dybbøl Mølle og Historiecenter Dybbøl Banke anderledes.

“Vi er gået med i kommunens naturprojekt, ‘Danmarks Vildeste Kommune’, som skal gøre, at biodiversiteten øges og modvirke den kedelige udvikling, som giver færre plantearter, færre insekt og fulgearter i landskabet”, skriver centerleder Bjørn Østergaard i et nyhedsbrev.

De 10 hektar ved Dybbøl Mølle og Historiecenter Dybbøl Banke skal derfor afgræsses af kreaturer eller plejes med le.

Artiklen fortsætter under annoncen

I løbet af foråret bliver der sat hegn omkring de områder, hvor der skal gå kreaturer.

Lørdage og søndage i januar og februar åbner Historiecenter Dybbøl Banke ekstraordinært dørene til en rigtig vinterfortælling om krigen 1864. Vores veloplagte fortællere byder på oplevelser for alle sanser.

Kulden bider i næsetippen, mens du holder soldatens gevær, og tidsrejsen bringer os ind blandt almindelige mænd på Dybbøls slagmark i 1864. Nøjagtig som dengang må vi sætte vores lid til, at den varme kaffe eller kakao kan tø fingerspidserne op. Imens lytter vi til soldatens ord, for dengang som nu er der intet som en god fortælling til at fordrive krigens ventetid, skriver lederen af historiecentret.

Artiklen fortsætter under annoncen

På denne tid af året får du hele pakken! Ingen anden årstid er mere oplagt til et besøg i 1864 på Historiecenter Dybbøl Banke!

Der bydes på én rundvisning af to timers varighed henholdsvis om lørdagen fra kl. 13:00, mødetid 12:30-13:00 og om søndagen kl. 11:00 – mødetid 10:30-11:00.

Dørene lukkes, når rundvisningen begynder.

22. juli 2026 DET SKER, Augustenborg, Kultur

Ni kunstnere forvandler KunstPunkt til et farverigt univers

22. juli 2026 DET SKER

Er du på udkig efter en kunstoplevelse i sommerferien, er der god grund til at lægge vejen forbi KunstPunkt i Augustenborg. Fra den 25. juli til den 6. august indtager ni kunstnere fra kunstnergruppen Trapholtmalerne udstillingslokalerne med en alsidig udstilling, hvor både teknikker, materialer og kunstneriske udtryk spænder bredt. Selvom kunstnerne er en del af […]

Læs mere...