En julekamp: Mor til fire deler sin historie om økonomisk pres og juleglæde

Arkivfoto: Ole Kæhler

Arkivfoto: Ole Kæhler

15. december 2024 Samfund Skrevet af: Sissel Vinther

For en 38-årig mor til fire børn har julen længe været præget af udfordringer og forventninger. Hun fortæller, hvordan økonomiske forhold påvirker juletiden, og de mange traditioner, der normalt forbindes med højtiden. To af hendes børn på 18 og 21 år er flyttet hjemmefra, mens de yngste på 10 og 13 stadig bor hjemme.

Kvinden, der ønsker at være anonym, forklarer, at julen er en udfordring, hvis det hele skal hænge sammen. Hendes indkomst består af offentlig forsørgelse, hvilket betyder, at hun får 10.500 kroner udbetalt. Det handler for hende om at prioritere hver eneste krone og presset for at leve op til julens forventninger er stor:

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det værste er, at mine børn skal tilbage i skolen efter ferien og kunne fortælle om en god jul. De skal ikke føle, at de har manglet noget, selvom jeg må kæmpe for at finde penge til gaver under træet. Mine børn skal mærke, at det er jul, selvom vi ikke har de samme muligheder som andre familier”, siger hun til SønderborgNYT.

Hun beskriver, hvordan det påvirker hende følelsesmæssigt, når børnene kommer med ønskelister, hun ikke kan opfylde:

“Man mærker det straks i maven. Deres ønsker er ofte noget, jeg aldrig vil have råd til. Mange har svært ved at forstå, hvordan det er at leve på et stramt budget. Folk siger ofte, at man burde spare op i løbet af året, men de forstår ikke, at hver måned er en kamp. Der er altid uforudsete udgifter, der tømmer kontoen.”

Artiklen fortsætter under annoncen

Økonomiske udfordringer gør december særligt hård, og en uventet tandlægeregning denne måned har skabt yderligere pres. Alligevel fokuserer hun på at skabe en mindeværdig jul for sine børn.

Lokale initiativer spiller en vigtig rolle for familien. Hun fremhæver især ‘Børnenes Jul’, hvor familier kan deltage i juletræsfest med alt, hvad dette indebærer. Hun sørger også for, at familien deltager i lokale arrangementer, som juleklip og julebingo, for at opleve julens glæder uden store udgifter:

Artiklen fortsætter under annoncen

“Initiativer som dem giver ikke kun praktisk støtte, men skaber også glæde og forventning.”

Hun understreger betydningen af, hvordan lokale initiativer og velgørenhed gør julen lettere for familien, og fortæller, at julen ikke havde været den samme uden dem.

Kvinden på 38 år ønsker at være anonym, men hendes navn er kendt af SønderborgNYT.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...