Det er forældre der skaber utrygge skoleveje

Pressefoto
Pressefoto
9. august 2022 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Når børnene skal i skole om morgenen, er antallet af biler omkring skolen, for høj fart og manglende hensyn nogle af de ting, som skaber utryghed. Opfordring til forældrene skal ændre adfærden.

Mange kender sikkert fornemmelsen af at være kommet fem minutter for sent ud ad døren, så i stedet for cyklen, ryger ungerne på bagsædet af bilen med retning mod skolen. Herefter skal ungerne læsses af, inden man selv skal skynde sig på arbejde, skriver Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Faktisk er det hele fire ud af 10 forældre, som har oplevet andre forældre, som netop har afleveret børn i skole, der har kørt for stærkt omkring skolen. Det viser en undersøgelse blandt 1.860 forældre til skoleelever, som i 2021 blev gennemført for Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden.

Den slags fortravlet adfærd giver desværre nogle negative effekter på skolevejen. For mange biler, for høj fart og manglende hensyn er de faktorer, som gør forældrene utrygge. Når forældrene er utrygge, giver det dem mindre lyst til at lade deres børn cykle eller gå i skole selv, og så bliver problemet selvforstærkende.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kampagne opfordrer til at tage sig bedre tid

I kampagnen ’Børn på vej’ opfordrer Sønderborg Kommune i samarbejde med Rådet for Sikker Trafik nu forældre til, at de tager sig lidt bedre tid omkring skolen, hvis de kører børnene i bil.

”Helt konkret sætter vi her i forbindelse med skolestart skilte op nær skolerne med teksten ‘Børn på vej’, for at bakke op om kampagnens budskaber om at sænke farten og vise ekstra hensyn til de mange skolebørn, der igen færdes på skolevejen her efter sommerferien. Vi vil gerne have flere børn til at cykle, og så er sikkerheden på skolevejen helt afgørende”, siger Kirsten Bachmann, formand for Teknik-, By- og Boligudvalget.

Artiklen fortsætter under annoncen

Flere børn skal op på cyklen

Hvis afstanden og vejen til skolen tillader det, er det allerbedste, man som forældre kan gøre, at gøre børnene klar til selv at cykle eller gå i skole. På den måde lærer børnene selv at færdes i trafikken, og samtidig bliver biltrængslen omkring klokken otte ved skolen formindsket.

”Rigtig mange børn transporterer sig selv til og fra skole i Sønderborg Kommune. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke de forældre, som gør en aktiv indsats for at få deres børn afsted på cyklen, gåben eller med bussen om morgenen, og som dermed bidrager til mindre biltrafik omkring skolen. Den tid man skal investere i at lære børnene at transportere sig selv, tjener sig hurtigt ind, når man fremover slipper for biltrængslen ved skolen om morgenen”, siger næstformand Kristian Beuschau.

20. april 2024 112, Nordborg

Ild i autocamper

20. april 2024 112

Lørdag middag rykkede frivillige brandmænd fra brandværnet i Nordborg ud til en brand i en autocamper. “Heldigvis holdt bilen tæt ved brandstationen og det gjorde også en del, at bilejeren havde begrænset flammerne med sin pulverslukker”, siger Beredskab Sønderborgs indsatsleder, Bo Olesen, til SønderborgNYT. Ilden bredte sig ikke fra motorrummet. Sydals Frivillige Brandværn har også […]

Læs mere...