Det er ikke ufarligt at fjerne vand fra oversvømmet kælder

27. december 2015 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Sundhedsstyrelsens råd:

Man bør som udgangspunkt ikke opholde sig i længere tid i rum, der er våde efter indtrængende vand – specielt ikke hvis der er tale om overløb af kloakvand. Er der tale om indtrængende overfladevand eller regnvand i kældre eller den øvrige beboelse kan dette rengøres med vand og sæbe, mens man om muligt bør overlade rengøringen til regnprofessionelle rengøringsselskaber, hvis der er tale om overløbende eller indtrængende kloakvand eller sediment. Er man i tvivl, kan man hente råd eller overlade rengøringen til et professionelt rengøringsselskab, eller man kan i forsikringsøjemed henvende sig til sit forsikringsselskab for råd om, hvordan man skal forholde sig.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis man som privat person foretager oprydning og rengøring i kældre, hvor der står vand efter oversvømmelse med kloakvand, er det vigtigt at beskytte sig selv ved at bruge værnemidler som gummistøvler og langskaftede gummihandsker.

Kloakvand bør således hverken komme i kontakt med huden eller komme i øjne og mund. Ved afsluttet arbejde bør man tage et bad, tørre sig grundigt med et rent håndklæde og tage rent tøj på.

Det tøj man har båret under oprydningsarbejdet lægges direkte i vaskemaskinen og vaskes ved så høj temperatur som muligt – helst over 80 grader. Alternativt kasseres tøjet i en tillukket sort plasticpose og bortskaffes som almindeligt affald.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kilde: Sundhedsstyrelsen

19. april 2024 Frivillige, Sønderborg

Foredrag gør foreninger klogere på børn og deres forældre

19. april 2024 Frivillige

Mange foreninger oplever at der er børn, der kun deltager i de ugentlige aktiviteter, men når der er træningslejr, lejre eller ture på programmet vælgere forældrene ikke at lade deres børn deltage. Samrådet Alssund har derfor sammen med Folkeoplysningsudvalget i Sønderborg Kommune arrangeret et foredrag med professor Lene Tanggaard, Torsdag den 25. april kl 19.00, […]

Læs mere...