Det er nu du skal beslutte om du vil være en del af Byrådet

7. oktober 2020 Politik Skrevet af: Redaktion

Næste år er der valg til byrådet, så det er nu, du skal overveje om du vil sidde med omkring bordet i byrådssalen. Det vigtige er at du ved hvad det er du vil arbejde for. Det ved de to socialdemokrater Erik Lauritzen og Jesper Kock, som begge går du fra, at deres navne kommer med, når deres parti – og de øvrige partier –  i løbet af vinteren vælger de kandidater, der skal stilles op.

”Jeg vil især gerne gøre noget for de unge og deres muligheder. For eksempel at gøre Mejeriet og Sønderborghus endnu bedre”, siger Jesper Kock. Og også borgmesteren er helt klar over, hvad han vil lægge på:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Jeg vil fokusere på skole og institutioner. Det vil jeg gøre ved at give bedre vilkår til børn, der kommer fra familier med forældre der ikke tager hensyn til dem”, lyder det fra borgmester Erik Lauritzen.

Det kan være svært at blande sig uden om et emne, hvis man virkelig brænder for det. Erik Lauritzen og Jesper Kock har begge deresgode grunde til at være medlemmer af byrådet i Sønderborg.

”For mig har det altid været svært at tie stille, hvis noget interesserede mig. Derfor meldte jeg mig ind i ungdomspolitik og senere kom jeg ind i ungdomsrådet. Her vidste jeg, at jeg kunne få lov at komme med mine holdninger omkring unge”, fortæller Jesper Kock.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Jeg synes, det er vigtigt at gøre noget godt for unge, som har det svært, fordi jeg selv er plejeforælder. Jeg har selv mange holdninger og meninger om, hvordan samfundet skal fungere og derfor valgte jeg at stille op som – først kandidat og senere – spidskandidat for mit parti”, siger Erik Lauritzen.

Der er også ulemper ved at være en del af byrådet, fortæller begge politikere.

”Det aldrig sjovt at være en del af byrådet, når samarbejdet ikke fungerer og folk bekriger hinanden. I nogle tilfælde kan folk bliver for personlige og det medfører dårlig stemning i Byrådssalen”, mener Jesper Kock.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Når ens beslutninger går ud over andre og folk bliver utilfredse er det knap så sjovt. For eksempel hvis pengene skal spares og det går ud over de ældre. Det er heller aldrig sjovt at få klager eller at medierne skriver falske ting om en”, fortæller Erik Lauritzen.

Begge socialdemokrater går op i at give unge bedre vilkår. Alligevel er deres arbejdsdag ikke lige lange, men hvor meget tid bruger de egentlig på det?

”Normalt bruger jeg 65 timer i ugen, selv om der på papiret står 37 timer. Her i coronakrisen har det dog været lidt mindre”, siger Erik Lauritzen.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det er meget forskelligt i forhold til alt det, jeg skal nå. På en travl uge er det nok 30 timer og ellers er det omkring de 20 til 25 timer” siger Jesper Kock.

Hvis du også har lyst til at være med til at præge, hvordan det skal være at bo i Sønderborg, så er tiden inde til at finde et parti, hvor du kan føle dig hjemme – og så håbe på, at medlemmerne siger god for, at dit navn kommer på stemmesedlerne.

Artiklen er skrevet af praktikanterne Sarah McCulloch og Ida Dupont fra 9. klasse på Dybbøl-Skolen.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

 

 

 

19. april 2024 Uddannelse, Sønderborg

Rektor kan ikke sige om der skæres ned på SDU i Sønderborg

19. april 2024 Uddannelse

Forligspartierne er enige om, at der i forhold til et gennemsnit af optaget mellem 2018 og 2022 fremadrettet skal beskæres otte procent i antallet af nye akademiske bachelorstuderende. På grund af den demografiske udvikling – og mindre ungdomsårgange – er procenttallet efterfølgende blevet opjusteret, så der på nationalt niveau skal optages ca. 10 procent færre […]

Læs mere...