Det glæder i GOTO Sønderborg at der flytter flere til kommunen end der flytter herfra

Byrådet ser gerne vi bliver 77.000 indbyggere. Arkivfoto: Ole Kæhler
Byrådet ser gerne vi bliver 77.000 indbyggere. Arkivfoto: Ole Kæhler
15. april 2024 Erhverv Skrevet af: Redaktion

I Byrådet er der næsten enighed om, at der skal være 77.000 indbyggere i Sønderborg Kommune i 2030, men gennem 2023 er antallet af indbyggere imidlertid faldet, og befolkningstallet er pr. 1. januar 2024 opgjort til 74.233 personer mod 74.380 personer i 2023, altså en befolkningstilbagegang på 147 borgere i perioden.

Hos GOTO Sønderborg, der er en selvejende, erhvervsdrivende fond, hvis formål er at skabe økonomisk vækst og øget beskæftigelse i Sønderborg Kommune, glæder direktøren sig over, at der er flyttet flere til kommunen, end der er flyttet fra.

Artiklen fortsætter under annoncen

“I GOTO er vi super glade for, at der allerede nu flytter flere til kommunen, end der flytter herfra. Det giver en positiv bosætningsbalance, hvilket er helt essentielt i forhold til vores indsats. Faktisk er der de seneste tre år flyttet flere end 1.400 personer til Sønderborg end der er flyttet herfra. Når indbyggertallet samlet set falder, skyldes det en udvikling, som er kendt fra resten af landet, nemlig at der dør flere end der bliver født,” siger direktør Tanja Have til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er stadig vores ambition, at også indbyggertallet skal stige, men vi har aldrig troet, at vi ville kunne vende udviklingen i løbet af et par år. Det er det lange seje træk, før vi kommer til at se resultaterne af den indsats,” siger direktøren.

Med undtagelse af 2016 og 2022 har Sønderborg Kommune i perioden primo 2014 til primo 2024 haft en befolkningstilbagegang svingende fra ca. 100 til 400 borgere årligt. De bagvedliggende årsager er en kombination af fødselsunderskud, altså færre fødte end døde, samt nettofraflytning, altså færre tilflyttere end fraflyttere.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ifølge befolkningsprognosen har udviklingen i 2024 været negativ årets første måneder. Denne udvikling forventes at blive delvist opvejet i forbindelse med studiestart, idet SDU forventes at optage et stort antal nye studerende.

Artikel er opdateret den 15/4-2024 med tal fra netop offentliggjort befolkningsprognose 2024-2028.

29. april 2024 Samfund, Sønderborg

Opsigelsen af tolkeaftalen giver en del bøvl

29. april 2024 Samfund

Opsigelsen af tolkeaftalen betyder, at Sønderborg Kommune snarest muligt skal gennemføre en ny konkurrenceudsættelse af tolkeydelser. Det tager tid, men processen er sat i gang. I mellemtiden giver det os en del bøvl i sagsbehandlingen, hvor vi skal ud og finde andre tolke for at få løst de konkrete opgaver, hvor der er behov for […]

Læs mere...