Det kan du gøre hvis dit kæledyr løber væk nytårsaften

Hunde og katte kan også reagere på andre måder efter nytår.

Hunde og katte kan også reagere på andre måder efter nytår.

31. december 2025 Samfund Skrevet af: Sissel Vinther
Artiklen fortsætter under annoncen

Artiklen fortsætter under annoncen

Når nytårsrøgen har lagt sig, er der hvert år hunde og katte, der stadig er urolige, og nogle er måske slet ikke kommet hjem endnu. Derfor handler dagene efter nytår ikke kun om at samle raketpinde op, men også om at holde øje med sit kæledyr og reagere, hvis noget ikke virker, som det plejer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis en hund eller kat er løbet væk på grund af fyrværkeriet, er det vigtigste at prøve at bevare roen. Mange dyr gemmer sig tæt på hjemmet og tør først komme frem, når der igen er stille. Man gør derfor mest gavn ved at blive i området omkring boligen, kalde roligt på dyret og holde øje i stedet for at køre langt væk for at lede.

Det kan hjælpe at lægge tæpper, kurve eller brugt tøj udenfor, så der er kendte dufte, dyret kan gå efter, og at tjekke oplagte gemmesteder som skure, kældre, under terrasser, hække og biler.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Man kan også lave et lille læsted i haven eller lige ved boligen med tør bund og noget, der lugter af hjem, så dyret har et trygt sted at vende tilbage til”, fortæller dyrlæge Lars Reggelsen Kjær fra Hele Familiens Dyrlæge til SønderborgNYT.

Allersenest dagen efter bør man kontakte dyrlæge, dyreværn og internater og melde dyret savnet, også selv om det kun har været væk et døgn. Her er det en stor fordel, hvis kæledyret er ID mærket og korrekt registreret, så man hurtigt kan blive kontaktet, hvis nogen finder det.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Selv om man håber, at dyret bare dukker op igen af sig selv, er det bedre at få det meldt savnet tidligt. Jo før vi ved, at et dyr mangler, jo nemmere er det at koble henvendelser sammen, hvis nogen finder et dyr, der er løbet væk”, fortæller dyrlæge Lars Reggelsen Kjær.

Efter nytår er det især katte, der kan finde på at gemme sig i længere tid, hvis de har været meget forskrækkede. Det kan være normalt, at en kat er mere sky og spiser lidt mindre et par dage, men man skal reagere, hvis den ikke har spist eller drukket i 24 til 48 timer, ikke bruger kattebakken, virker sløv eller desorienteret, eller hvis den slet ikke er set i 48 til 72 timer, især hvis det er en indekat.

Har et dyr været tæt på fyrværkeriaffald eller måske spist rester af krudt og raketter, skal man reagere med det samme.

“Fyrværkeri kan være giftigt, så fjern dyret fra området og ring til dyrlægen, hvis du bare har en mistanke. Ser man tegn som opkast, savlen eller at dyret har svært ved at trække vejret, er det akut, og så skal dyret direkte til dyrlæge”, fortæller Lars Reggelsen Kjær.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...