Det kommer ikke til at gå stille af når Sara Blædel igen besøger Brecklings Bogcafé

Sara Blædel. Pressefoto
Sara Blædel. Pressefoto
12. februar 2023 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Allan Breckling har sat Sara Blædel – Danmarks kvindelige krimiforfatter nummer ét – på plakaten til den næste udgave af Brecklings Bogcafé, som finder sted i Sønderborghus onsdag den 1. marts fra klokken 19.

”Nu er der ikke så længe til, at turen går til Sønderborg, hvor jeg er gæst i Brecklings Bogcafé i Sønderborghus”, lyder det fra Sara Blædel, der tidligere har besøgt bogcafeen.

”Og det blev en mindeværdig aften. Virkelig sjovt og det skønneste publikum – for slet ikke at nævne hornmusikken, der spillede mig op på scenen. Allan Breckling er en skøn interviewer, så det kommer ikke til at gå stille af. Kors, hvor jeg glæder mig til at se Jer. Og glæder mig til en herlig aften”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er en god grund til, at Sara Breckling kommer igen – og det er bogcafeens gæster.

“Når jeg får besøg af Sara Blædel igen, så er det på opfordring fra flere kvindelige krimilæsere og jeg er glad for, at Sara Blædel fandt plads til Brecklings Bogcafé i sin kalender”, siger Allan Breckling til SønderborgNYT og fortæller desuden, at der er en grund til, at Sara Blædel er en populær krimiforfatter.

“Hun skriver ikke såkaldte femi-krimier og hendes dybde som forfatter, gør hende populær”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du kan møde Sara Blædel, hvis du sikrer dig en billet, der koster 189 kroner – og det gør du ved at sende en mail til bogcafeen på [email protected] eller ringe på telefon 5240 6616 og bestille det antal billetter, du skal ha’.

Det er i øvrigt muligt at nyde et måltid i Café Yvonne i Sønderborghus, inden der er Brecklings Bogcafé – bestil plads på telefon 2790 8152.

29. april 2024 112, Sønderborg

Stjal designermøbler

29. april 2024 112

Natten mellem lørdag og søndag var der indbrud i en villa på Ludvig Holbergsvej i Sønderborgs digterkvarter. “Der er knust en terrassedør og fra stedet er der stjålet designermøbler”, siger Chris Thorning Vesterdal fra det lokale politi.

Læs mere...