Det Kongelige Teater bringer eventyrlig teatermagi til årets Ringriderfest

Børnenes teaterlegeplads kommer til Ringriderfesten. Pressefoto

Børnenes teaterlegeplads kommer til Ringriderfesten. Pressefoto

9. marts 2025 Kultur Skrevet af: Sissel Vinther

Når Ringriderfesten åbner portene for gæsterne til sommer, er Det Kongelige Teaters magiske børneunivers ‘Postyrium på hjul’ klar til at give de mindste besøgende på Ringriderpladsen en helt særlig oplevelse.

Som en del af deres omfattende sommerturné bringer Det Kongelige Teater deres mobile børneunivers forbi Ringriderpladsen, hvor børn i alderen 4-10 år kan træde ind i teatrets verden, prøve fantastiske kostumer, lege med rekvisitter og selv stå på scenen i et kreativt og inspirerende rum. Det skriver Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det Kongelige Teater har pakket tre imponerende containere, der tilsammen vejer 40 tons, med alt fra ballet og klassisk musik til kostumer og teatermagi. Postyrium på hjul er ikke en traditionel udstilling eller en forestilling, men en interaktiv teaterlegeplads, der bringer scenekunstens magi til Sønderborg.

Inde i de smukt indrettede containere kan børn og deres forældre træde ind i en fortryllende verden af opera, ballet, musik og dramatik. Her kan man blandt andet øve balletrin foran et stort spejl, som i en ægte prøvesal, udforske lydene fra forskellige orkesterinstrumenter, klæde sig ud i farverige kostumer og meget mere.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det spændende børneunivers kan opleves i tre dage under Ringriderfesten, fra den 11. til den 13. juli 2025.

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...