Det lille Teater fejrer sine 50 år

3. april 2022 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Det lille Teater i Gråsten kan den 17. april fejre sit 50 års jubilæum.  50 år der har budt på meget forskelligt siden Arne Åbenhus sammen med en gruppe teaterinteresserede folk fra Gråsten tog initiativ til dannelse af Det lille Teater. I anledningen af jubilæet holdes en der reception på Det lille Teater, Ladegårdskov 14 i Gråsten torsdag den 21. april kl. 16,00 til 19,00 hvor alle venner af huset er meget velkomne.

Starten var som meget andet beskeden, teatret havde de første år hjemme på den daværende ’Teaterskolen’ på Ellygade i Gråsten, skriver Det lille Teater.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fra 1979 flyttede teatret til den nuværende adresse i Ladegårdskov.

Siden er det gået stærkt, i dag råder Det lille Teater, som den eneste amatørscene i Sønderjylland, over 2 sale og en stor udendørs spilleplads.

Det lille Teater der i dag har ca. 130 medlemmer danner rammer om børnedrama, friluftsspil og egnsspil, moderne og klassisk drama på scenen, énaktere, helaftensforestillinger, dukketeatre, revy, sang og musik, ungdomsteater, week-end’er med drama, drama-kursus etc.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det lille Teater i Gråsten er åbent for alle, der har lyst til at dyrke amatørteatret, hvad enten det er på eller uden for scenen. Teknikere der kan lide at arbejde med lyd, sætte lys op, bygge scene, fremstille rekvisitter, folk der kan sy og finde på kostumer og folk der kan svinge hammer og sav, skuespillere, instruktører og musikere, sangere – kort sagt alle, der synes, det kan være sjovt og spændende at arbejde med amatørteater og som har lyst til at være en del af det fællesskab, som Det lille Teater byder på.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det lille Teater har gennem DATS deltaget i flere teaterfestivaler og har repræsenteret Danmark ved verdensteaterfestivalen i Monaco i 1989. Det er også blevet til festivaler i Oslo, Södertälje, Helsingfors, Åbo, Pojo, Lillehammer, Kelme, Jonova for at nævne nogle.

Desuden har teateret deltaget i mange nationale festivaler.

19. april 2024 Uddannelse, Sønderborg

Rektor kan ikke sige om der skæres ned på SDU i Sønderborg

19. april 2024 Uddannelse

Forligspartierne er enige om, at der i forhold til et gennemsnit af optaget mellem 2018 og 2022 fremadrettet skal beskæres otte procent i antallet af nye akademiske bachelorstuderende. På grund af den demografiske udvikling – og mindre ungdomsårgange – er procenttallet efterfølgende blevet opjusteret, så der på nationalt niveau skal optages ca. 10 procent færre […]

Læs mere...