Det skal være endnu tryggere at gå i byen i Sønderborg

Arkivfoto

Arkivfoto

1. marts 2022 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Politiet indfører fra den 15. marts nattelivszoner, der dækker flere af de gader og pladser i Sønderborg, hvor mange mennesker traditionelt går i byen.

”Der er på ingen måde tale om, at dette tiltag er et udtryk for stigende kriminalitet i nattelivet. Der er alene tale om, at vi har fået et nyt værktøj stillet til rådighed, som vi vil tage i brug for at øge trygheden i nattelivet”, siger politidirektør i Syd- og Sønderjyllands Politi Frits Kjeldsen i en pressemeddelelse.

Den 1. juli sidste år trådte en lovændring i kraft, så personer, der bliver dømt for bestemte former for kriminalitet i nattelivet, kan idømmes et forbud mod at gå på barer, diskoteker og lignende steder mellem midnat og klokken 5.00. Forbuddet betyder også, at de dømte ikke må færdes i de nattelivszoner, som politikredsene har oprettet. Forbuddet er landsdækkende og gælder på tværs af politikredsene. Forbuddet kan gælde i op til to år.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Nattelivszoner er med til at gøre det tryggere at færdes i byen. Zonerne påvirker ikke almindelige lovlydige borgere, men er udelukkende et værktøj til at holde dømte kriminelle væk fra nogle af de steder, hvor flest mennesker går i byen i de sene aften- og nattetimer”, siger politidirektøren.

Jeg har i de seneste måneder været i god dialog med politiet om at indføre denne zone i Sønderborg. Regeringen har givet politiet har nogle nye muligheder for at være mere synligt tilstede i de byer der har et livligt aften og natteliv. Ligesom de, der ikke kan opføre sig ordentligt og dermed ødelægger det for andre, kan forbydes adgang til zonerne og idømmes hurtige og markante bøder. Det er de muligheder, politiet nu vil bringe i anvendelse i vores Sønderborg, lyder det fra borgmester Erik Lauritzen, som tilføjer:
Artiklen fortsætter under annoncen

Jeg er glad for det gode samarbejde, vi som kommune har med politiet. Det her handler ikke om at Sønderborg er blevet et mere uroligt og utrygt sted. Men det handler om at de mange, mange unge – ja og vi andre også – der bare vil hygge sig, feste og ha’ det sjovt i Sønderborgs natteliv -ja de skal ikke have aftenerne eller natten ødelagt af – undskyld udtrykket – “botnakker”.
Artiklen fortsætter under annoncen

Politiet har vurderet nattelivet i hele politikredsen ved at analysere udvalgte typer af personfarlig kriminalitet og overtrædelse af våbenloven, uro og uorden i nattetimerne og antallet af beværtninger, der sælger stærke drikke efter midnat. Politiet har også vurderet nattelivszonernes udstrækning.

Analysen viser, at der er et behov for nattelivszoner i Sønderborg, hvor beværtningerne med alkoholbevillinger efter midnat er tæt samlet. Analysen konkluderer, at Sønderborg midtby omkring Lille Rådhusgade, Store Rådhusgade og Rådhustorvet opfylder kriterierne for at blive nattelivszoner.

Artiklen fortsætter under annoncen

Opholder man sig trods opholdsforbud i en nattelivszone, kan man i førstegangstilfælde forvente en bøde på 10.000 kroner. Ved gentagelse vil straffen som udgangspunkt være fængsel i 30 dage.

”Det er en opgave, vi vil prioritere højt og vores betjente vil holde øje med om de personer, der færdes i nattelivszonerne, er idømt et forbud. Det er et effektivt middel til at holde for eksempel dømte voldsmænd væk fra de populære områder og dermed øge trygheden”, siger politidirektør Frits Kjeldsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Foreløbigt gælder nattelivszonerne fra den 15. marts til og med den 14. marts 2024.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...