Det tidligere Carl Bro bliver del af Sweco og førende i Europa

20. oktober 2015 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Den 1. juni 2015 bekendtgjorde Sweco sit ønske om at købe det tidligere Carl Bro, Grontmij, som har filial i Jyllandsgade i Sønderborg. Den 25. september 2015 blev det oplyst, at en tiltrækkelig andel af Grontmijs aktionærer havde accepteret tilbuddet – og med en god margin. Sammenlægningen af de to selskaber kan derfor begynde, og det bliver startskuddet til den førende virksomhed inden for arkitektur- og ingeniørrådgivning i Europa.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Med ét skridt er vi blevet førende i Europa. Vi indtager nu en mere fremtrædende rolle i at planlægge og designe fremtidens byer og samfund”, siger Tomas Carlsson, præsident og CEO i Sweco i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Med opkøbet har Sweco nu omkring 14.500 medarbejdere fordelt over 15 europæiske lande.

”Sweco og Grontmij supplerer hinanden perfekt. Begge virksomheder er kendt for stærkt kundefokus og anerkendte kompetencer. Geografisk arbejder vi på forskellige markeder, og det er et væsentligt udgangspunkt for fortsatte vækstmuligheder”, siger Tomas Carlsson.

Sweco har gennemført omkring 100 virksomhedsopkøb i løbet af de seneste ti år og har i gennemsnit fordoblet sin omsætning hvert femte år. Formålet med Swecos opkøbsstrategi er at sikre, at selskabet kan tilbyde de rette kompetencer til ethvert projekt.

Artiklen fortsætter under annoncen

20. april 2024 Kultur, Gråsten

Den Kongelige Køkkenhave åbner den 2. maj

20. april 2024 Kultur

Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot åbner sæsonen torsdag den 2. maj kl. 10, så man igen kan nyde den smukke køkkenhave, skriver Sønderborg Kommune. Frivillige fra køkkenhavens Frivilligforening vil i forbindelse med åbningen vise gæster og interesserede, hvordan podningen af æbletræer foregår. Derudover vil børn fra den lokale børnehave Tumleby plante græskar og squash, […]

Læs mere...