DI: Sønderjylland mister årligt 1000 medarbejdere

28. maj 2015 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Der er forår i dansk økonomi, opsvinget er i gang, og væksten er på vej op. Men den gode melodi risikerer hurtigt at imageskomme ud af takt i Sønderjylland.  En stor del af de sønderjyske virksomhedsledere mærker nemlig allerede nu tegn på at medarbejdere med de rette kompetencer bliver en mangelvare.

Artiklen fortsætter under annoncen

DI Sønderjylland frygter derfor, at manglen på arbejdskraft kan bremse det sønderjyske opsving før det rigtig kommer i gang.  Årets erhvervstræf, der finder sted mandag, vil af den grund være fokuseret på lige netop den udfordring, og målet er at finde frem til en række gode bud på, hvordan udfordringen løses.

På erhvervstræffet vil der bl.a. være indlæg fra cheføkonom Jacob Graven, der kommer med sit bud på, hvad images (1)manglen på arbejdskraft vil betyde for opsvinget, og adm. dir. Ole Thisted vil løfte sløret for, hvad det betyder for en virksomhed som Sapa Extrusion Tønder A/S, hvis manglen på arbejdskraft tager til.

Artiklen fortsætter under annoncen

En mulig løsning er måske, at lade robotter varetage langt flere opgaver, så vi ikke har brug for så mange medarbejdere i fremtiden. Næsten kun fantasien sætter grænser for hvad man kan bruge de helt nyudviklede robotter til. Det giver adm. direktør Enrico Krog Iversen fra en af verdens førende virksomheder på området Universal Robots A/S et indblik i, når han åbner døren til den fagre nye verden inden for robotteknologi.