Diamanten søger kommunen om ekstra tilskud så der kan betales til kommunen

Diamanten. Pressefoto

Diamanten. Pressefoto

1. november 2022 Augustenborg Skrevet af: Redaktion

Den selvejende Institution Diamanten i Fynshav har i forbindelse med færdiggørelsen af udendørsarealer optaget lån hos Kommunekredit på 7.646.880 kroner mod en garanti fra Sønderborg Kommune.

Men bestyrelsen i Kultur- og Idrætscentret Diamanten var ikke opmærksom på kommunens retningslinjer for lån- og garantistillelse. Heraf fremgår det, at der vil blive opkrævet en stiftelsesprovision på 1,00 pct. af lånets hovedstol samt løbende provision på 1,00 pct. af restgælden årligt. I 2021 udgjorde den opkrævede garantiprovision 147.829 kroner – bestående af både stiftelsesprovision på 76.469 kroenr og løbende provision på 71.360 kroner.

Artiklen fortsætter under annoncen

De 147.829 kroner er udestående på nuværende tidspunkt, skriver forvaltningen, som opfordrer Udvalget for Kultur, Idræt og Medborgerskab om at drøfte sagen på udvalgsmødet i morgen, onsdag.

Den forøgede årlige udgift som følge af garantiprovisionen ser Diamanten sig ikke i stand til at finde inden for det nuværende budget, som desuden vil blive belastet af øgede omkostninger til drift og vedligehold af udendørsbanerne. Diamanten foreslår, at den selvejende institution selv afholder udgiften til selve stiftelsesprovisionen på 76.469 kroner, men at der sker en forhøjelse af institutionens årlige driftstilskud svarende til den årlige garantiprovision.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...