Dieter Jessen: Overraskende jeg skal i Byrådet

Arkivfoto
Arkivfoto
7. august 2015 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Bodil Matzewska fra Slesvigsk Parti stopper i Byrådet og hendes afløser bliver Dieter Jessen, som er noget overrasket.

“Det er overraskende pludselig at skulle i Byrådet. Jeg håbede selvfølgelig på at komme ind ved kommunalvalget, men selvom Slesvigsk Parti fik et godt valg, så kom jeg ikke med”, siger Dieter Jessen til SønderborgNYT.

Dieter Jessen pointerer, at inden han kan kalde sig byrådsmedlem, så skal byrødderne godkende, at Bodil Matzewska trækker sig og at han træder ind.

Artiklen fortsætter under annoncen

Forbereder sig

I disse dage er Dieter Jessen i gang med at forberede sig til de ventende opgaver.

“Jeg vil tro, jeg får de udvalgsposter Bodil Matzewska har haft, men det må vise sig”, siger Dieter Jessen.

Hvis han overtager hendes poster, vil det passe ham glimrende.

“Jeg har altid ment, det er vigtigt, at borgere føler, de får en ordentlig behandling i kommunen”, siger han. Blandt andet skal borgerne ikke hele tiden have nye sagsbehandlere, så de skal forklare sig forfra igen og igen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Men den første tid stikker jeg lige en finger i jorden og finder ud af, hvordan tingene foregår”, siger Dieter Jessen.

8. november 2024 Erhverv, Debat, Nordborg

Læserindlæg: Nye muligheder for Sønderborgs erhvervsliv med Center Parcs Nordborg Resort

8. november 2024 Erhverv

Christel Leiendecker fra Slesvigsk Parti, byrådsmedlem i Sønderborg Kommune, formand for Udvalget for Kultur, Idræt og Medborgerskab og medlem af Udvalget for Erhverv og Grøn Vækst, skriver: Læserindlæg: I tirsdags havde Sønderborgs erhvervsdrivende mulighed for at deltage i en aften dedikeret til turisme og handel, med fokus på de mange muligheder, der følger med åbningen […]

Læs mere...