Digital label fra SwipBox gør det lettere at genbruge emballage

SwipBox' hovedkvarter. Arkivfoto: Ole Kæhler
SwipBox' hovedkvarter. Arkivfoto: Ole Kæhler
16. april 2024 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Som følge af den nye forordning, som træder i kraft den 1. januar 2025, bliver virksomheder, der bruger emballage, selv ansvarlige for egen forurening, hvilket vil give incitament til at minimere forbruget og genbruge og genanvende mere.

“Vi ved, at for en stor del af virksomhederne vil de nye krav medføre et fokus på emballage med en større grad af genanvendelse. Andre vil dog gå den cirkulære vej, og som distributører skal vi være klar til at håndtere begge dele. Derfor var vi slet ikke i tvivl om, at det ville være en god idé for os at teste genbrugelig emballage med SwipBox’ digitale løsning i vores system. Jo mere vi tester, jo bedre rustet er vi til at hjælpe alle vores kunder”, siger CCO hos dao, Lars Balsby, i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Løsningen fra SwipBox, en digital label, er udviklet med henblik på at mindske brugen af engangsemballage. Forsendelsesoplysninger på labelen kan opdateres i løbet af få sekunder, så den samme emballage kan bruges mange gange.

“Vi ved alle, hvor besværligt det er at fjerne en label fra en kasse, vi gerne vil genbruge. Ved at gøre labelen digital fjerner vi dette problem, samtidig med at vi også fjerner velkendte problemer som stregkoder, der ikke kan læses, fordi labelen er blevet krøllet eller revet i stykker. Idet vores Circuit-label har et minimalt strømforbrug, betyder det, at den samme emballage kan cirkulere mellem webshops, distributører og kunder op til 1.000 gange, før der skal skiftes batteri”, fortæller SwipBox’ grundlægger og CDO, Allan Kaczmarek, som uddyber, at antallet af gange, en kasse kan cirkulere, naturligvis afhænger af det materiale, emballagen fremstilles af.

Artiklen fortsætter under annoncen

I første omgang håndterer dao pakker med SwipBox’ digitale label for BEAUTYCOS, som sælger skønheds- og plejeprodukter via deres webshop. De vil nu give deres kunder mulighed for at vælge levering i genbrugelige kasser.

“Hos BEAUTYCOS ser vi hele tiden ind i, hvordan vi kan minimere vores aftryk på planeten, derfor tester vi løbende løsninger, som på den ene eller anden måde kan spare miljøet for belastning. Løsningen fra SwipBox er super simpel for vores kunder. De bestiller og afhenter deres pakker, som de plejer, men slipper for at slæbe en papkasse med hjem. I stedet tager de blot deres varer ud af den genbrugelige kasse og lader den stå i pakkeshoppen, som sørger for at sende den videre i systemet, så den kan anvendes igen. Vi tror på, at vores kunder hurtigt vil kunne se det smarte i denne løsning, og er meget spændte på at evaluere på det senere på året. Denne løsning, mener vi, kan blive en gamechanger for, hvordan e-handlere sender pakker”, siger Head of eCommerce hos Beautycos, Benjamin Birkholm.

Artiklen fortsætter under annoncen

I første omgang vil pakkerne blive leveret i en daoSHOP. På sigt er det dog målet, at dao også leverer i pakkebokse til deres mange kunder.

SwipBox har som mål at skabe verdens bedste brugeroplevelse inden for levering og afhentning af pakker i pakkebokse. Med en kombination af intuitiv netværksstyringssoftware og app-betjente pakkebokse leverer SwipBox maksimal brugervenlighed til såvel logistikvirksomheder som forhandlere og slutbrugere.

Virksomheden har hovedkontor i Sønderborg samt kontorer i Pakistan, Polen og Australien. I samarbejde med stærke partnere arbejder SwipBox konstant på at optimere løsningen for at reducere den samlede CO₂-belastning i first og last mile af levering.

29. april 2024 Samfund, Sønderborg

Opsigelsen af tolkeaftalen giver en del bøvl

29. april 2024 Samfund

Opsigelsen af tolkeaftalen betyder, at Sønderborg Kommune snarest muligt skal gennemføre en ny konkurrenceudsættelse af tolkeydelser. Det tager tid, men processen er sat i gang. I mellemtiden giver det os en del bøvl i sagsbehandlingen, hvor vi skal ud og finde andre tolke for at få løst de konkrete opgaver, hvor der er behov for […]

Læs mere...