Døren er på klem for muligheden for EM-fodboldkampe på storskærm

6. juli 2021 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Thomas Worm Larsen, som er Venstres medlem i Udvalget for Kultur, Idræt, Handel og Turisme har tidligere skrevet til formanden og næstformanden, Stephan Kleinschmidt og Jesper Kock, fordi han syntes, at Sønderborg Kommune burde sørge for, at der blev stillet storskærm op, så sønderborgerne i fællesskab kunne følge fodboldlandsholdets kampe.

”Men i udvalget fik jeg det svar, at det ikke er en kommunal opgave at vise fodboldlandskampe, men vi besluttede, at hvis der er nogen, der vil stille en storskærm op, så er vi meget positive, når der skal søges tilladelse og også økonomisk støtte”, siger Thomas Worm Larsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Handelstandsforeningen, Vores Sønderborg, søgte om tilskud og tilladelse til en storskærm, der skulle have været op på Rønhaveplads i morgen, onsdag. Foreningen trak ansøgningen igen, fordi det ikke lykkedes at finde en storskærm.

Thomas Worm Larsen sendte mandag aften endnu en mail til sine udvalgskolleger, fordi han stadig synes, der skal gives mulighed for at sønderborgerne kan samles om den folkefest, som en landskamp er – og han tænker, at hvis ikke man kan nå at finde en storskærm til onsdagens landskamp, så kan man nå at finde og stille en op, hvis Danmark går videre.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi kan jo bruge Ringriderpladsen eller Mølleparken. Det vil uden tvivl blive festligt”, siger han.

Udvalgsformand Stephan Kleinschmidt siger, at han mener, at man skal gribe den bold, der bliver kastet af Thomas Worm Larsen og udvalget skal undersøge muligheden for at få en storskærm op.

”Det er en postgang for sent til kampen mod England, men går Danmark videre, så er der mere tid til at sætte scenen til de næste kampe”, siger Stephan Kleinschmidt til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han fortæller, at Vores Sønderborg havde søgt om tilladelse og støtte til at vise Danmarks seneste kamp på storskærm, men var for sent ude til at kunne leje en skærm. Det var de også til  kampen i morgen, onsdag.

Udvalgsmedlem Jan Rytkjær Callesen mener at tidspunktet for kampene spænder ben for ideen med at vise dem på storskærm.

”Kampene starter klokken 21 og er der både forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence, så kan der ikke festes bagefter. Beværtningerne skal jo lukke til midnat”, siger han.

Artiklen fortsætter under annoncen

Onsdagens fodboldkamp vises på storskærme i Haderslev og Kruså, mens der ikke er oplysninger om Aabenraa, som viste den seneste kamp på storskærm.

29. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

1019 husstande er uden strøm

29. marts 2024 Erhverv

Ifølge Elnetselskabet N1 mistede 1019 husstande i Sønderborg – blandt andet i Jørgensgaard – strømmen ved midnat. N1 arbejder på at lokalisere fejlen og venter at der er strøm igen natten til fredag omkring klokken 02.

Læs mere...