Donér et ekstra indkøb til KGGO der samler julehjælp ind

8. november 2018 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Fredag den 30. november fra kl. 12 – 17 og lørdag den 1. december fra kl. 10 – 16 vil du kunne møde frivillige fra KGGO, når de står sammen med lokale kendisser ved SuperBrugsen i Ulsnæscentret.

Det giver dig muligheden for at gøre lidt for, at andre også får en god juleaften.

De frivillige står nemlig med en indkøbsvogn og tanken er, at du køber lidt ekstra, når du er inde og handle. De ekstra ting donerer du ved at lægge det i den indkøbsvogn, som de frivillige står med.

Artiklen fortsætter under annoncen

KGGO donerer alle de indsamlede varer til Gråsten-Adsbøl Sogns Menighedsråd, der fordeler dem til de familier, der har søgt julehjælp.

”Køl- og frostvarer bytter SuperBrugsen ud med en ’tilgodeseddel’, så menighedsrådet får udleveret friske varer”, siger KGGO-formand Svend Schütt.

”Ved at købe ekstra rødkål, risengryn, mandler, kirsebærsovs, småkager eller noget helt andet og så lægge det i KGGOs kurv, så går man hjem med den glade fornemmelse, som det giver, når man ved, at man har hjulpet andre til at få en bedre jul”, siger Svend Schütt.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...