Dopeman gæster Sønderborg med nyt stand up-show

David Minerba bringer ærlighed og humor til Sønderborg. Pressefoto

David Minerba bringer ærlighed og humor til Sønderborg. Pressefoto

DET SKER Skrevet af: Louise Sahl Simonsen

David Minerba, der også er kendt som ’Dopeman’, er på turné med sit nye stand up-show af samme navn, og han kommer forbi Sønderborg med masser af fart på. Det sker fredag den 20. februar på Sønderborghus.

David Minerba, der både er komiker og rapper, byder publikum på ærlige og sjove fortællinger om loyalitet, venskab og det at være David, set gennem hans egne øjne.

David Minerba, der også er kendt for sin deltagelse i den 9. sæson af TV2’s populære program ’Stormester’, vil blandt andet fortælle om sin barndom i fodboldklubben B93 på Østerbro og om vejen livet som 23-årig mand med noget på hjerte.

Artiklen fortsætter under annoncen

Publikum kan se frem til at opleve et af de nye, stærke navne på den danske comedyscene, når David Minerba giver et energisk stand up-show. Showet finder sted fredag den 20. februar 2026 klokken 18:30 på Sønderborghus.

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

5. juni 2026 112, Sønderborg

Kørte over for rødt og ramte cyklist

5. juni 2026 112

Politiet fik torsdag klokken 11:56 en anmeldelse om et færdselsuheld i krydset mellem Ringgade og Damgade i Sønderborg. En 53-årig kvinde fra Sønderborg kom kørende ad Ringgade i nordvestlig retning, da hun kørte frem for rødt lys og ramte en cyklist, som havde grønt lys og kom cyklende ad Damgade. “Den 70-årige kvinde på cyklen […]

Læs mere...