Drikkevandet i Sønderborg Kommune er ikke fyldt med pesticider

6. oktober 2021 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg Forsyning leverer drikkevand til cirka halvdelen af indbyggerne i Sønderborg Kommune – og i forsyningen er man bekendt med, der er i årets første otte måneder er der fundet pesticidrester i 63,1 procent af de 1355 indberettede analyser fra aktive drikkevandsboringer i Danmark.

I 14 procent af prøverne er grænseværdierne overskredet.

Oplysningerne kommer fra Danmarks Naturfredningsforening på baggrund af et dataudtræk fra GEUS-database, Jupiter, som er en landsdækkende boringsdatabase.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er rigtig, rigtig meget, at fund af pesticidrester er så hyppige i grundvandet. Det er ekstremt alarmerende”, siger Maria Reumert Gjerding, der er præsident i Danmarks Naturfredningsforening, til Berlingske

I hele 2020 blev der fundet pesticidrester i 51,8 procent af målingerne. I 2016 var tallet 25,2 procent.

Siden Sønderborg Forsyning foretog den første test for sprøjtegifte i 1990-erne, er der ikke en eneste gang haft målinger over de tilladte grænseværdier.

“I Sønderborg Forsyning har vi aldrig haft en overskridelse af grænseværdierne for pesticider i vores drikkevand. Når Danmarks Naturfredningsforening gør opmærksom på, at der på landsplan er pesticidrester i 63,1 procent af prøverne, ser billedet anderledes ud hos os. I 2020 var der spor efter pesticider i 14 procent af vores prøver, de var alle under grænseværdierne og i øvrigt begrænset til tre ud af vores i alt 21 boringer. I de øvrige målinger var der ingen spor af pesticidrester”, siger chef for Projekt & Udvikling ved Sønderborg Forsyning, Susanne Vesten, til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

I Sønderborg Kommune gøres der en ekstra indsats for at sikre, at der heller ikke i fremtiden er pesticider i drikkevandet  og det sker gennem Vandsamarbejdet, hvor alle vandværker i fællesskab finder bæredygtige løsninger til at sikre rent drikkevand til alle.

“Selvom der er tale om meget små fund, der som sagt er under grænseværdierne, tager vi det meget alvorligt. Derfor har vi gennem lang tid arbejdet for at skabe rammerne for en fremtidssikring af vores adgang til rent drikkevand”, forklarer Susanne Vesten.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Et godt eksempel er, hvordan vi som del af Vandsamarbejdet har plantet træer til den nye Oksbøl Skov. Her har vi lavet to helt nye boringer og på den måde sikrer vi vandforsyning fra et område, hvor der ikke bliver sprøjtet. Når vores nye vandværk i Havnbjerg står klar 2024, vil drikkevandet fra de nye boringer erstatte de nuværende tre boringer, hvor vi har fundet spor af pesticidrester”.

“I andre områder forhandler vi med lokale landmænd at stoppe brugen af pesticider, for eksempel ved at omlægge til økologi, til natur eller ved at opsætte solceller på arealerne”, siger Susanne Vesten.

29. marts 2024 Sønderborg, Frivillige

Aabenraa Selvhjælp vil hjælpe seksuelt krænkede i Sønderborg

29. marts 2024 Sønderborg

Voksne med senfølger efter seksuel krænkelse i barndommen kæmper med psykiske og/eller fysiske følgereaktioner. De hyppigst forekommende er PTSD, angst, lavt selvværd, tvangsforestillinger, problemer med krop og seksualitet, selvskadende, suicidal eller seksualiseret adfærd, spiseforstyrrelser og stofmisbrug. Ventetiden for at komme i behandling er over to år. Det betyder, at borgerne ikke få hjælp hurtig. Vi […]

Læs mere...