Drømmer du om et stort plankebord på syv meter?

Syv meter lange egeplanker. Foto: FAWL
Syv meter lange egeplanker. Foto: FAWL
29. juli 2021 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

FAWL, From Als With Love, som laver unikke plankeborde og meget andet unikt håndværk i træ, har netop fået nogle lange egeplanker hjem fra Frankrig. Så drømmer du om et flot og unikt spisebord eller konferencebord, der er op til syv meter langt, så kan FAWL både lave det – helt efter dine ønsker – og levere det.

“Det helt specielle ved de store egeplanker, som vi har fået hjem, det er, at havde vi ikke købt dem, så skulle de have været brugt til genopbygningen af Notre Dame, som har været i brand”, siger Nicki Thomsen som er medejer af FAWL.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tidligere var der sådan i Frankrig, at dem, der skulle bygge større bygninger, de opkøbte jord, der indeholder jernmalm og nogle bestemte farvepigmenter.

“På de jorde vokser de egetræer, som er egnede til at bruge i genopbygningen af Notre Dame og vores opkøber fandt nogle planker hos en grossist”, siger Nicki Thomsen til SønderborgNYT.

Det er svært at finde dansk egetræ, fordi egene kun fældes i et meget begrænset antal.

“Og man finder ikke sådan bare lige danske egeplanker, som er syv meter lange”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nicki Thomsen fortæller, at interesserede er velkomne til at kigge indenfor i værkstedet på Holtvej i Høruphav, hvor de kan se de meget store egeplanker og få en snak om, hvordan de gerne ser, at deres lange bord skal være.

“Vi kan selvfølgelig sagtens save plankerne kortere, men det vil være helt fantastisk, hvis der er nogle, som går og drømmer om et helt unikt bord, som er lavet af en syv meter lang egetræsstamme”, siger Nicki Thomsen.

19. marts 2024 112, Sønderborg

Så indbrudstyven løbe ud fra indkørslen

19. marts 2024 112

Mandag aften kort før klokken 22 kom en mand hjem til Dybbøløstenvej i Dybbøl – og han så en person komme løbende ud fra indkørslen og sætte sig ind på passagersædet i en mørk stationcar – muligvis en Audi eller en BMW – som havde tildækkede nummerplader og køre fra stedet. “Det viste sig, der […]

Læs mere...