Duoen Mark & Christoffer er kun et år fra deres sølvbryllup

20. maj 2022 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Fredag aften var Mark & Christoffer igen i Kultursalen i Augustenborg, hvor de spillede deres Forårskoncert og der blev lagt ud med en lille række danske sange. Efter den første sang blev de lidt tørre i halsen og Christoffer Brodersen huskede publikum på, at det var helt tilladt at liste i baren under koncerten.

“Må musikken så også gå i baren”, spurgte Mark Dixon.

“Det vil jeg da mene. Vi har jo ligestilling, så hvis du lige spiller et solo-nummer, så henter jeg øl”, sagde Christoffer Brodersen. Heldigvis blev der strakt leveret to glas fadøl, så der ikke skulle spilles for halv kraft.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og næste år kan Christoffer og jeg fejre sølvbryllup, fordi vi nu har spillet sammen i 24 år”, sagde Mark Dixon. De to musikalske venner begyndte at spille sammen, mens de begge gik på Statsskolen. I begyndelsen tog de ganske enkelt bare guitarerne med på værtshus og spillede sig til gratis øl. Senere blev det til egentlige koncerter og de kan trække publikum til.

Mark Dixon brugte en del tid på at stemme sin guitar under koncerten og en af de gange, hvor det skete, så spurgte Christoffer Brodersen ham, om de havde stemt den fra fabrikken af. Det fik så snakken ind på den kommende folkeafstemning.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Men som musikere, så er vi ikke politiske”, sagde Christoffer Brodersen.

“Men vi har sagt nej til at tage imod bookinger fra Rusland. Vi alle må jo ligesom bære vores”, sagde Mark Dixon.

Efter at ha’ sunget danske sange gik turen over Nordsøen til England eller nærmere Skotland og derfra til Liverpool. Og ved stoppet i Liverpool blev der selvfølgelig sunget en Beatles-sang.

Der kom også en sang fra 1800-tallet og den blev koblingen til Amerika, fordi der er sange om den tid, hvor man sejlede fra blandt andet England til Amerika med skib.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Der var en gang, hvor der ikke var internet, radio og tv. Dengang blev sangene givet videre fra person til person”, sagde Mark Dixon.

“Sådan er det også med Klamydia”, sagde Christoffer Brodersen med tanke på tiden i 2. g.

Du kan SE BILLEDER HER.

19. april 2024 Uddannelse, Sønderborg

Rektor kan ikke sige om der skæres ned på SDU i Sønderborg

19. april 2024 Uddannelse

Forligspartierne er enige om, at der i forhold til et gennemsnit af optaget mellem 2018 og 2022 fremadrettet skal beskæres otte procent i antallet af nye akademiske bachelorstuderende. På grund af den demografiske udvikling – og mindre ungdomsårgange – er procenttallet efterfølgende blevet opjusteret, så der på nationalt niveau skal optages ca. 10 procent færre […]

Læs mere...