Dybbøl Mølle skal på finansloven og Sønderborg på landkortet, og netop derfor bruger folketingsmedlem Anni Matthiesen fra Venstre dagen i Sønderborg området sammen med viceborgmester og Venstres politiske leder i Byrådet, Ellen Trane Nørby dagen på en række besøg i Sønderborgområdet.
“Det er væsentligt, at Dybbøl Mølle får en fast og ordentlig bevilling på finansloven. Derfor er det også vigtigt, at flere folketingsmedlemmer kender behovet i detaljer og kan være med til at sikre den nødvendige økonomiske opbakning på Christiansborg via den finanslov, der snart skal vedtages”, siger Ellen Trane Nørby i en pressemeddelelse.
“Vi besøger også Als-Fyn forbindelsen og Sønderborg Lufthavn, da begge infrastrukturprojekter er væsentlige for vores område og forudsætter mange støtterne i Folketinget, der vil være med til at bære projektet igennem”.
Først besøges Dybbøl Mølle og derefter Sønderborg Lufthavn, hvor Air Alsie tager imod til en snak om alt fra flyskatter, indenrigsluftfart til hvorfor Sønderborg Lufthavn er et vigtigt trafikknudepunkt for både turisme, erhvervsliv og borgere i Sønderjylland.
Vil du vide mere om, hvordan Dybbøl Mølle kom på Finansloven, så kik med her på SønderborgNYT TV.



















