Dybbøldagen: 1864-fortællinger i Frihedshallen

18. april 2023 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Anders Køpke Christensen fra TV Syd have rollen som vært gennem eftermiddagens program for Dybbøldagen, der foregik i Frihedshallen på idrætshøjskolen. Hele 600 havde meldt sig til – og en del af dem var unge mennesker fra Statsskolen, AGS og højskolen.

“Når I balancerer Jer hjem fra minefeltet en fredag eller lørdag aften, så vil I tænke på denne dag”, sagde Anders Køpke Christensen til de unge.. I løbet af eftermiddagen skal de 600 mennesker i hallen blive lidt klogere på soldaterlivet i 1864 og på soldaterlivet i dag.

Artiklen fortsætter under annoncen

“”Vi har breve fra 1864 og vi har Tom Buk-Swienty til at fortælle. Og vi har også besøg af Edith Tvede, hvis oldefar var med i krigen i 1864. Desuden vil tre tidligere udsendte soldater, fortælle om deres oplevelser – og det hele krydres med musik fra Slesvigsk Musikkorps.

Tom Buk-Swienty blev bedt om at forklare, hvorfor Danmark endte i krig i 1864.

“Det er lidt ligesom med Ukraine, hvor Rusland mener, at landet er russisk og derfor prøver at få det med igen. Dengang ville Danmark have Slesvig ind under tronen – selvom en stor del af sydslesvigerne følte sig tyske. Der blev lavet en lov og så var det på plads”, sagde Tom Buk-Swienty.

Artiklen fortsætter under annoncen

Men i Berlin ville de ikke finde sig i det og man gjorde sig klar til krig.

“Danmark overtrådte en aftale, men håbede på at få hjælp fra England, men det skete ikke. Den danske hær på 40.000 mand var ved Dannevirke, men trak sig tilbage til Dybbøl og Fredericia”.

Edith Tvede læste herefter fra et af de breve, som hendes oldefar havde sendt hjem.

“Han var med i Slaget om Dybbøl og i  Kampen om Als. Han overlevede, men vendte ikke hjem. Han rejste til Amerika og var cowboy der i en del år. Han var pænt oppe i årene, inden han stiftede familie”, sagde Edith Tvede og fortalte så, hvornår hun fik oldefars breve at se.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Dengang jeg var jeg var lille, der ville jeg til USA og være cowboy. Ja, ikke bare cowboy men sherif og jeg ville fange forbrydere og spærre dem inde. Jeg fik brevene og det var lidt pudsigt, at læse, min oldefar faktisk havde været cowboy”.

De sidste på podiet var tre tidligere udsendte soldater, som kunne fortælle, hvordan det er at være i krig mere end 150 år efter Slaget på Dybbøl.

Du kan SE BILLEDER HER.

28. april 2024 Frivillige, Sønderborg

Flere end 130 gik for Scleroseforeningen

28. april 2024 Frivillige

Inge Buhl fra Augustenborg var iblandt de flere rnd 130, der søndag gik en tur på enten godt to eller godt fire kilometer for at støtte Scleroseforeningen, som havde arrangeret turen, You Go. “Vi meldte os mest af alt for at støtte. At vejret så var fantastisk og gjorde turen ekstra god, er en sidegevinst”, […]

Læs mere...