EASV-studerende skal gøre iværksættertilbud mere kendte

Arkivfoto

Arkivfoto

26. februar 2016 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Anders Osther læser markedsføringsøkonomi på EASV i Sønderborg og han er så heldig, han er i et længere praktikophold hos Sønderborg Iværksætter Service.

“Jeg er i gang med at se på, hvordan vi får gjort de mange tilbud i Sønderborg Iværksætter Service kendt for enhver kommende iværksætterspire”, siger han til SønderborgNYT.  Altså handler det om den kommunikation, der er fra Sønderborg Iværksætter Service og ud til borgerne.

Der bliver arbejdet på en spritny hjemmeside, som meget gerne skal i luften i den kommende uge og Anders Osther har ekspertice på indholdet på siden og han får god hjælp til det tekniske fra Martin Bech Andersen, der er i praktikforløb hos Haug It og udlånt til Sønderborg Iværksætter Service.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvilke medier kan bære budskabet ud

En ting er en masse gode ideer og en anden er en flot og funktionel hjemmeside. Men hvis ingen kender

hjemmesiden, så har den ikke den store effekt.

“Netop derfor skal jeg have tænkt igennem, hvilke medier, der skal brede kendskabet til hjemmesiden og Sønderborg Iværksætter Service ud”, siger Anders Osther til SønderborgNYT.

Hos Sønderborg Iværksætter Service er man glade for de to unge menneskers indsats.

“Jeg synes, det er pragtfuldt, at EASV sender elever i længere praktik, så de får indsigt i tingene og også når at få lavet noget”, siger konsulent Steen Bielefeldt fra Sønderborg Iværksætter Service.

Artiklen fortsætter under annoncen

Anders Osther arbejder også på sin hovedopgave, der tager udgangspunkt i netop Sønderborg Iværksætter Service.

 

4. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Hun startede på gulvet i Sønderborg – nu skal hun lede hele varehuset

4. juni 2026 Erhverv

Når kunderne efter sommerferien møder den nye varehuschef i Bilka Sønderborg, bliver det et gensyn med et velkendt ansigt. Fra 1. juli tiltræder Maria Oldager som ny varehuschef, hvor hun overtager posten efter Palle Løgstrup, der tidligere på året skiftede til Bilka Esbjerg. For Maria Oldager bliver det samtidig et comeback til den by, hvor […]

Læs mere...