Efterårs-serie om Nordkaperen på TV2

6. juli 2013 Uncategorized

Lørdag omkring klokken 20 lagde Nordkaperen til ved kajen i Sønderborg – eller rettere sagt tæt ved kajen, fordi alle pladser var optaget.

Det var Troels Kløvedal selv, der stod ved roret og styrede sit kendte skib ind til Sønderborg.

Med om bord er blandt andre en lydmand og en kameramand.

– Vi laver en dokumentarfilm, der sendes i syv afsnit på TV2 til efteråret, siger lydmanden til Sønderborg Nyt.

Troels Kløvedal gennemførte for nogle uger siden første del af tv-togtet rundt i Danmark. Kursen var sat mod til bl. a. Limfjorden og de østjyske fjorde.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Det gik fremragende. Vi fik så mange gode indslag i kassen, at det er besluttet at udvide antallet af planlagte udsendelser fra seks til syv, oplyser Troels Kløvedal.

Den aktuelle sejlads er “Nordkaperens” første tur i dansk farvand i 33 år. For at undgå det piratplagede farvand ved Somalia, blev “Nordkaperen” fragtet hjem på et Mærsk-containerskib fra Sydøstasien til Århus tidligere på året.

Skibet har nu fået fast kajplads ved Fregatten Jylland i Ebeltoft.

Troels Kløvedal

Artiklen fortsætter under annoncen

Langt de fleste voksne mennesker kender til Nordkaperen, der har sejlet rigtigt mange steder i verden og samtlige ture er flot beskrevet af Troels Kløvedal i en række bøger. Hertil kommer de mange filmoptagelser, der har været bragt på tv.

I sine bøger, film og foredrag fortæller Troels Kløvedal om de verdener som jeg selv synes er interessante, om oceanografi, nautisk meteorologi, kymatologi, som er læren om bølgebevægelser, søhistoriske emner såvel som antropologiske etnografiske iagttagelser. Og om det at være fælles om store opgaver på det vilde hav i en lille båd med tusinde favne under kølen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Forfatteren og sømanden tror slet ikke, man kan rejse rundt i verden i mange år uden at interessere sig for samfundsmæssige forhold og dermed også politiske, religiøse, økonomiske spørgsmål og problemstillinger.

Se billederne: https://www.facebook.com/media/set/?set=a.575536525830249.1073741932.371861676197736&type=1

 

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk
24. september 2023 112, Sønderborg

Mindre brand i en kompostbunke

24. september 2023 112

Søndag – kort efter middag – kørte Ullerup Frivillige Brandværn til en mindre brand på Gl. Landevej i Vester Sottrup. “Her var der en, som havde smidt noget aske fra pillefyret ud i kompostbunken og så gik der ild i den”, siger indsatsleder Henrik Jacobsen fra Beredskab Sønderborg til SønderborgNYT. “Det er meget vigtigt, at […]

Læs mere...