Efterskolen Epos fortæller om et anderledes valgmøde

Arkivfoto

Arkivfoto

9. november 2017 Kommunalvalg Skrevet af: Ole Kæhler

Idrætscentret Diamanten og Efterskolen Epos var forleden vært for et anderledes valgmøde, hvor 170 borgere, politikere og efterskoleelever deltog i politiske samtaler som optakt til kommunalvalget.

Valgmødet var inspireret af debatformatet ’Frirummet’ som er et nyt initiativ fra De Frie Skoler.  Formålet er at gøre blandt andet efterskoler og højskoler til igangsættere af politiske debatter, der skal hæve kvaliteten af vores demokratiske samtaler. Ambitionen er at skabe mere rum for nuancer, tvivl, refleksion og gensidig anerkendelse i den politiske debat, skriver Efterskolen Epos i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Til café-valgmødet blev de otte politikere bedt om at lægge ud med hver at fortælle en personlig og apolitisk historie under overskriften ’samtale fremmer forståelsen’. Formålet med de personlige fortællinger var at gøde jorden for aftenens cafébords-samtaler, samt at borgerne kunne få et indtryk af politikerne som medmennesker, inden de lærte dem at kende som politikere. Historierne var både stærke, humoristiske og bevægende, som da borgmester Erik Lauritzen fortalte om at miste sin far som 13-årig; da Stephan Kleinschmidt fra Slesvigsk Parti fortalte om den modgang, man kan opleve, når man vokser op som del af det tyske mindretal i Sønderjylland; eller da Venstres Tage Petersen fortalte om sin ungdom, hvor ’fodbolddrengene’ og ’flipperne’ i hans klasse havde et godt sammenhold på tværs af deres forskelligheder.

Artiklen fortsætter under annoncen

Efter de personlige fortællinger fremlagde politikerne deres politiske mærkesager, hvorefter de deltog med borgerne i diskussioner i mindre grupper omkring caféborde om en række forskellige politiske emner, lige fra vindmøller i Lillebælt til forebyggelse af unges misbrugsadfærd.

Aftenen sluttede af med åben mikrofon for både politikere og borgere, hvor udbyttet fra diskussionerne kunne deles. Både borgere og politikere udtrykte efterfølgende begejstring for det anderledes debatformat.

Artiklen fortsætter under annoncen

Flere politikere gav udtryk for, at cafébordsformatet gjorde det nemmere at få en udbytterig og nuanceret dialog med borgerne end de traditionelle valgmøder, de har været vant til.

 

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...