Egernsund Teglværk skaber levende mure

5. marts 2014 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Egernsund Tegl har fart på og er inde i en rivende udvikling. De er visionære og ambitiøse og arbejder med flere imagesinnovationsprojekter, hvor de blandt er med til at udvikle en ny arkitektur, og hvor målet er at gøre det trendy at arbejde med tegl. For virksomheden er det ikke nok kun at matche kravene til fremtidens byggeri. Dét er en naturlig selvfølge. De vil være med til at præge, hvordan et ældgammelt byggemateriale som tegl i form af mursten kan få en ny og fremtrædende rolle. Vi anvender naturens egne materialer og frembringer et byggemateriale, der skaber rammerne for vores hjem og som holder i århundreder.

Artiklen fortsætter under annoncen

Egernsund Tegl har som et eksempel sammen med murere fra Syddansk Erhvervsskole og keramiker Karen-Lisbeth Rasmussen, startet et projekt, der hedder “Levende Murværk”. Netop for at vise, hvilke talrige, nærmest organiske, former tegl i form af mursten muliggør, når både teglværket, håndværkeren og kunstneren går sammen for at skabe et udtryk.

Karen-Lisbeth Rasmussen har som keramiker altid været opmærksom på bygningskeramik. Herunder tegl. “I flere år har jeg fotograferet og set på teglmurværk, som – synes jeg – er den smukkeste form for byggeri. Det identitetstab, der skete med teglbyggeriet, da man holdt op med at bruge teglstenene dekorativt, er et stort tab. Kunsthåndværket forsvandt fra teglbyggeriet. Mit bidrag til “Levende Murværk” er flere forslag til mursten med reliefvirkning og lys/skygge-virkning. Tegl er et levende materiale. Det er ler, der kan formes i detaljer, som kan udtrykke individualitet og identitet. Det er netop her tegls potentiale ligger i forhold til beton, glas og stål, som tegl er i konkurrence med i moderne byggeri. Hvis tegl skal blive ved med at være det smukkeste, og det foretrukne byggemateriale er man nødt til at finde tilbage til at dyrke materialets/lerets særlige udtryk og muligheder. Det vil jeg gerne være med til.”

19. april 2024 Erhverv, Sundeved

Danish Crown i Blans skal bruge 100 nye medarbejdere

19. april 2024 Erhverv

Danish Crowns slagteri i Blans opretter 100 nye stillinger, der i første omgang tilbydes til nogle af de 1200 medarbejdere, der på grund af lukningen af slagteriet i Ringsted nu desværre står uden job. Sønderborg Kommune og Aabenraa Kommune er klar over, at det for nogen dog kan være en udfordring at tage springet, så […]

Læs mere...