Egernsund Wienerberger reducerer CO2-aftrykket

Pressefoto
Pressefoto
9. november 2021 Broager Skrevet af: Redaktion

Egernsund Wienerberger har netop indgået aftale med Nature Energy om, at 50 procent af energien til den danske teglproduktion fra 2022 skal komme fra biogas, der er en fossilfri og CO2-neutral energikilde. Aftalen omfatter knap fem procent af energiselskabets samlede biogasproduktion og føjer sig til en lang række initiativer, som Egernsund Wienerberger har sat i gang for at nå målet om at reducere CO2 med 80 procent i 2030.

Allerede fra næste år reducerer Europas største teglproducent CO2-aftrykket fra sine danske teglværker med hele 35 procent. Virksomheden har nemlig indgået en fem-årig aftale med Danmarks største biogasproducent Nature Energy om, at biogas fra 2022 skal udgøre halvdelen af den energi, der bruges i teglproduktionen.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi ønsker at tage ansvar for den grønne omstilling, og med den nye aftale tager vi et kæmpe skridt fremad mod vores mål om CO2-neutral produktion i 2050. Aftalen betyder, at man også fremover vil kunne bygge med tegl. Mursten, der er arkitekternes foretrukne byggemateriale til facader, bliver nu også et af de grønneste produkter på markedet”, siger Henrik Dietrichsen, der er Regional Managing Director Nordics i Egernsund Wienerberger.

”Nature Energy er utrolig stolte over, at vores biogas er med til at gøre den danske teglproduktion meget mere klimavenlig. Dette partnerskab viser, hvordan biogas kan gøre en vigtig forskel for industrien og de danske produktionsvirksomheder, som vil have klimavenlig energi fremfor olie og kul, men som ikke kan bruge grøn strøm,” siger adm. direktør for Nature Energy, Ole Hvelplund, i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den biogas, der fremover skal drive produktionen på Egernsund Wienerbergers danske teglværker, fremstilles blandt andet på biogasanlægget Nature Energy Glansager i Sønderborg. Her anvender Nature Energy biologisk affald fra fødevareindustrien og andre industrier samt restprodukter fra landbruget til at producere CO2-neutral biogas, som efterfølgende sendes ud på gasnettet.

”Vi tager samfundets biologiske affald ind, og omdanner det til klimavenlig biogas, der kan lagres på gasnettet. Når det biologiske affald er afgasset, sendes det retur til markerne som grøn gødning. Det er cirkulær økonomi, når det er bedst. Vi gør det hele i storskala, så vi kan sikre så stor en biogasproduktion som mulig”, siger Ole Hvelplund.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

24. april 2024 Uddannelse, Sønderborg

Skolebestyrelsen til Alssund-Skolen er på plads

24. april 2024 Uddannelse

Der har hen over foråret været valg til den nye skolebestyrelse, der officielt tiltræder den 1. august, på Alssund-Skolen. Den nye skolebestyrelse blev valgt ved fredsvalg og består af nuværende bestyrelsesmedlemmer fra skolebestyrelserne på både Ahlmann-Skolen og Humlehøj-Skolen samt et enkelt nyt medlem. Bestyrelsen består af ni medlemmer, der fordeler sig med fem medlemmer fra […]

Læs mere...