Egernsundbroen spærres først til efteråret

12. april 2016 Gråsten Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg Kommune havde bebudet spærring af Egernsundbroen i sidste uge i forbindelse med, at den fjerde og egernsundbrosidste løftecylinder skulle skiftes i klapkældrene. Udskiftningen og dermed brospærringen udeblev imidlertid, og det hænger sammen med, at den maskinfabrik, som løbende renoverer de eksisterende cylindre, så de kan genbruges, har haft tekniske problemer, skriver Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi har nu valgt at vente til efteråret med at skifte den sidste cylinder. Udskiftningen kræver nemlig, at broen er lukket for sejlende trafik i mindst to døgn, og den ulempe vil vi ikke påføre den sejlende trafik i sommerhalvåret, siger broansvarlig, ingeniør Holger C. Duus.

Der findes to cylindre i hver af Egernsundbroens to klapkældre. Det er første gang i broens næsten 50-årige levetid, at der har været brug for at skifte/renovere cylindrene, som er i funktion, hver gang de tonstunge broklapper skal løftes op for at lade skibe passere og sænkes på plads igen. Kommunen havde en enkelt reserve-cylinder, som kunne anvendes ved den første udskiftning i efteråret. Derefter er de eksisterende cylindre, der er løftet op, renoveret og skiftet med den næste – og så fremdeles. Det viste sig nemlig noget billigere at renovere end købe nye.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...